Modsat hvad mange måske tror, er det tvivlsomt, om Velfærdskommissionens (VFK) forslag vil ruste staten bedre til at klare problemet med at finansiere et stigende antal ældre. Ifølge dens egne beregninger vil forslagene give underskud frem til begyndelsen af 2020'erne. Men - lover man - herefter giver forslagene en bedre balance.

Tidligere erfaringer peger ellers ikke på det store held med at beregne mere end 20 år frem i tiden. VFK indregner endda også, at lavere skat vil få folk til at arbejde en hel del mere, mens man i lærebøgerne kan læse, at det lige så vel kan have den modsatte effekt. Internationalt set regnes der gennemsnitligt med nul eller svag negativ effekt. Danmark er i øvrigt et af de lande, hvor folk vurderer økonomiske incitamenter lavest. De post-materielle værdier om selvrealisering og at gøre en forskel gør sig her gældende.

VFK har grundlæggende stor tiltro til økonomisk incitaments­teori, men mon ikke det mere er udtryk for en bestemt teoretisk idealisme end for reel forklaringskraft? Døm selv. Ifølge dens teori skulle dansk økonomi klare sig dårligere og dårligere i den globale konkurrence på grund af de høje skatter, den høje lighed, for dårlige tilskyndelser til at arbejde, men sagen er, at humlebien flyver særdeles godt. Siden 1990'erne har vi i Danmark haft overskud både på betalingsbalancen og på statsbudgettet.

VFK's grundlag ligger ikke langt fra en forestilling om, at der er et enten-eller mellem høj velfærd og god økonomi, mens man inden for nyere velfærdsstatsforskning anerkender win-win-sammenhænge og også søger løsningsmodeller, hvor velfærd og økonomi understøtter hinanden. Win-win-forståelse synes på en række områder at være plausibel i forhold til den danske velfærdsstat. Vi har et højfunktionelt og fleksibelt arbejdsmarked samtidig med og til dels i kraft af en høj sikring mod arbejdsløshed og fattigdom. VFK's incitamentsorienterede forslag bevirker forandringer af denne ellers i udlandet misundte model.

Et andet mindre belyst velfærdsgode, som formentligt også har en økonomisk positiv virkning, er den danske oplysningstradition. Vi har muligvis ikke den højeste score på alle uddannelsesparametre, men mon ikke et samfund med mennesker med indsigt i livet, som behandler hinanden anstændigt og arbejder engageret med sager med et væsentligt indhold, har noget at byde på? Den danske økonomiske succes og undersøgelser af, hvad der får folk til at arbejde, peger på, at de post-materielle værdiers tag i danskerne også er værd at satse på i et økonomisk perspektiv.

Desværre synes VFK trods mange forskningsmæssige indikatorer ikke at kunne genkende, at livet er indrettet, så velfærd med rettigheder og pligter på den ene side og god økonomi, vilje og dygtighed til at arbejde på den anden side kan gå op i en højere enhed. Derfor kommer rapporten til at virke verdensfjern, og forslagene bliver i dansk sammenhæng økonomisk risikable.

Læs længere indlæg på folkeskolen.dk under debatforummet »Skolepolitik på Christiansborg«.