»Kan man ikke være andet, kan man altid være imod«, skriver Bertel Haarder i et læserbrev i Folkeskolen nummer 50-51-52. Kan man ikke tåle at blive sagt imod, kan man altid blive fornærmet. Bertel Haarder virker fornærmet. Bag en nærmest hysterisk positiv attitude (som vel er en del af regeringsgrundlaget) lurer måske en trang til altid at få sin vilje? Er der en grund til, at alle kritikere af hans politik mødes på en nedladende måde, hvor indsigelser bagatelliseres og gøres til genstand for hån? Hvorfor skal ministeren bruge argumenter som »det mener jeg ikke, at nogen kan tage skade af« i en sag, der omhandler strukturændringer af det danske uddannelsessystem?

Endelig må jeg sige, at jeg er spændt på at høre, hvorledes udmeldingerne fra Skolestartsudvalget bliver. Endnu mere spændt er jeg på, om regeringen har tænkt sig at følge anbefalinger, der modsiger Bertel Haarders »ikke dogmatiske« syn på skolen.