Ved at indføre nationale obligatoriske test klamrer politikerne sig til den gamle forestilling om at opfatte skoleeleverne som et standardiseret produkt med en ensartet opfattelse af tingene. Har de den ikke på forhånd, skal de obligatoriske test nok hjælpe dem på vej til den rigtige opfattelse (den gammelkendte tankpasserpædagogik efter borgerlig/liberalistisk målestok).

Væk med mangfoldigheden, rummeligheden og fleksibiliteten.

Man skal huske på, at folkeskolen i mange år er blevet pålagt at skabe rum for et større antal elever, der tidligere var i andre tilbud, uden at ekstra midler er fulgt med.

For politikerne på de bonede gulve er det sød musik, men for lærerne på de mere støvede gulve har det betydet et øget arbejdspres og vanskeliggjort undervisningsopgaven betydeligt.

I skolekredse ved man godt, hvor skoen trykker. Nemlig at en række sociokulturelle faktorer er afgørende for, om eleverne klarer sig i skolen

Derfor har skolefolk, via de nuværende evalueringsredskaber, en klar fornemmelse af udfaldet af disse obligatoriske test.

Ved at indføre nationale test fremelsker man ensartethed og standardisering og indskrænker mangfoldigheden og fleksibiliteten. Ved at genindføre det nationale testtyranni vælter politikerne endnu en gang problemerne over på skolerne og især de hårdtarbejdende lærere og løber fra deres ansvar om at tilføre skolen midler, der er i overensstemmelse med opgaverne. For mange år siden indså man nødvendigheden af at forlade dette forældede og meget snævre læringssyn i erkendelse af, at verden omkring os ikke står stille.