Mens man i Europa og globalt efterlyser den nordiske samfundsmodel, bevæger vi os her i landet fra en åben demokratisk dialog til systemkolonisering og envejskommunikation.

»Kønt er det ikke« lød overskriften på lederen i sidste nummer af Folkeskolen. Den beskriver statsministerens lukken ned for debat om Velfærdskommissionens rapport. Socialministeren mente tidligere på året, i tråd med liberalistisk tænkning, at ulighed er med til at skabe social dynamik i samfundet. Også den debat fik statsministeren eftertrykkeligt lukket.

Etableringen af Globaliseringsrådet er det bedste forsøg på at topstyre politikudviklingen i Danmark fra statsministerens bord. Fagministerier som Undervisningsministeriet mister magt. Den brede folkelige debat og dialogen med interesseorganisationerne svækkes.

Jürgen Habermas har et ambivalent syn på det konfliktfyldte forhold mellem system og livsverden. På den ene side har vi konstrueret et velfungerende og stabilt samfund med økonomisk velfærd og demokrati. På den anden side har udviklingen medført, at det økonomiske system og det offentlige forvaltningssystem har koloniseret livsverdenen, og resultatorienterede handlinger er blevet dominerende. Konsekvenserne er, at den personlige forpligtigelse, fælles forståelse og engagement i stedet bliver reguleret på et upersonligt grundlag med fremmedgørelse, nedbrydning af samfundsmæssige ansvarsforhold og legitimitetssvigt til følge.

Når man lukker ned for dialog og folkestyre, kører systemet videre. Globalisering, markedskræfter og teknologi giver jo svarene af sig selv. Den kritiske bevidsthed svækkes, og man kan håbe på at sidde til evig tid.

Det må ikke ske. Modkulturer skal trives i et folkestyre, der kun kan agere gennem en åben dialog.