Det er ikke svært at se DLF's holdning til meritlærerne. Det er heller ikke svært at se regeringens politik, flere test, større faglighed. Debatten i medierne og i Folkeskolen nummer 50-51-52 på debatsiden, hvor direktør Peter Foss henviser til den finske skole, hvor lærerne er universitetsuddannede. Godt for det faglige, men hvad med de andre sider, som vore lærere skal indeholde? Demokratisk, kulturel, politisk, social og samfundsmæssig erfaring. Store vigtige kompetencer, som er en nødvendighed, for at skolens målsætning ud over det faglige ben kan bringes til at gå på det andet ben også.

Min mening med dette indlæg er at advare DLF mod den usmagelige hetz på merituddannede. Argumenter som at de er mindre faglige. Ledigheden er den dobbelte af ledigheden blandt de ordinært uddannede. Begrundelsen skal findes i de traditionelle mønstre, hvor skemalægning måske bliver vigtigere end at få de tidligere nævnte kompetencer ind i skolen. Dernæst kunne det jo være, at DLF kommer til at skyde sig selv i foden, hvis vi skulle være så uheldige, at presset fra de mange, der forsøger at udpege skolens problem som hørende hjemme på det faglige felt, måske får held til at efterligne føromtalte finske system.

Der er gode og dårlige eksempler såvel blandt de ordinært uddannede som blandt de merituddannede, men jeg er sikker på, at begge kan drage nytte af hinanden, så vi mangler bare, at skolebestyrelser/ledelser tør tage meritter ind i skolen. Det er trods alt vores børns faglige og dannelsesmæssige opdragelse, det gælder.

Svar

Jeg er helt enig med Danny Helvig Nielsen i, at der ikke skal køres en hetz mod lærere med merituddannelsen. Med udsigt til en betydelig lærermangel vedtog Folketinget loven om en meritlæreruddannelse, og dermed er uddannede efter denne lov kvalificerede til at undervise i folkeskolen i henhold til folkeskoleloven.

I Danmarks Lærerforening har vi en meget stor interesse i at sikre, at lærerne i folkeskolen har de uddannelsesmæssige kvalifikationer for at kunne løfte den vigtige samfundsopgave, som folkeskolen har ansvaret for. Derfor går vi aktivt ind i debatten om læreruddannelsen. Kravene til lærerne er efterhånden så omfattende, at læreruddannelsen ikke længere kan holdes inden for de nuværende fire år. Vi er enige i, at læreruddannelsen ikke skal flyttes til universiteterne, men læreruddannelsen på seminarierne bør i fremtiden komme op på universitetsniveau, og vi må i gang med drøftelserne om, hvordan alle lærere kan sikres en løbende efteruddannelse. Kvalifikationskravene er de samme til alle lærere. Set i lyset af, at lærermanglen i dag er langt mindre end forudset, er det derfor Danmarks Lærerforenings anbefaling, at merituddannelsen fremover erstattes af en ordning, hvor der åbnes op for i højere grad at give merit i forhold til en læreruddannelse, der er fælles for alle lærere.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF