Jordbundne danskere er normalt ikke meget for højtravende ord. Som regel gør sådanne os da også så mistænksomme, at vi prompte tænker på det gamle udtryk 'store ord og fedt flæsk'. Ligesom vi næsten altid sætter 'sund' foran skepsis. Men evindelig mistro er også slemt dræbende for arbejdsglæden, fordi denne hænger så uløseligt sammen med - netop - store ord som idealer og mening. Hovedstyrelsen og kongressen har da bestemt også forsøgt at sigte højt ved på trods af en vis forlegenhed og skepsis i historisk enighed at lave vedtagelser om begreber som 'arbejdstidsværdier' og 'professionsidealer'. Omvendt er arbejdsglæden lige så afhængig af overkommeligheden.

Så hvis vi lærere vil vores eget bedste, skal også vi turde de store ord. Og da det jo primært er os, de professionelle, der skal leve med dem i virkeligheden, og os, der vil blive evalueret i forhold til dem, må vi samtidig være med til at give dem et indhold, så arbejdsbukserne kan holde og benene nå jorden.

Således også med årets top-hit, rummelighed, selvom det er andre, der har lanceret det. Det ord udtrykker jo selve grundværdien for lærere, der vil skolen for alle og har ambitioner om, at hver eneste barn skal forlade folkeskolen med en følelse af at du. Så på trods af at enhver kan se, at begrebet også er forsøgt brugt til at dække over ren økonomitænkning og nedlæggelse af nødvendige specialundervisningstilbud til børn, der notorisk allerede har oparbejdet et behov, må det være et nytårsforsæt, at vi lærere bidrager til at bevare 'rummelighed' som et plusord.

Hvor vigtigt ønsket - og kravet - om rummelige uddannelser egentlig er, kan vi minde os selv om ved at dykke ned i Unescos Salamancaerklæring, som Danmark tilsluttede sig helt tilbage i 1994. Udgangspunktet tages her i det vanskeligt gendrivelige faktum, at videnssamfundet vil stille større og større uddannelseskrav til alle. Skolerne må derfor blive bedre til at tage udgangspunkt i elevernes forskelligheder og de voksne omkring børnene blive bedre til at samarbejde.

Banalt, javel. Men også basalt.

Som Unescos formand Frederico Mayor udtrykte det, så er den største udfordring imidlertid, at vores succes ikke så meget afhænger af, hvad vi gør, men af, hvad vi opnår.

Også det lyder rimelig selvfølgeligt i disse evalueringstider. Faktisk er det dog så radikalt, at man må undre sig over, at landets uddannelsesansvarlige ikke for længst har sat sig for systematisk at finde ud af, hvad der reelt fremmer rummeligheden, og hvilke former for specialundervisning der virker bedst. Ja, den siddende regering har endda i mere end et år negligeret det gamle Folkeskoleråds klare opfordring til at undersøge det. Så store ord eller ej, rummelighed forpligter altså ikke kun lærerne.

Godt nytår.

Jørgen Stampe er formand for DLF's pædagogiske udvalg