Gallup konstaterer, at elever både skal trives og lære noget. Eleverne er glade for at gå i 'verdens bedste skole', men scorer ikke højt fagligt, hvilket undrer, da indlæring sker bedst, når eleverne er glade og tilfredse. Marianne Zibrandtsen siger: 'Skolen har valgt at være elevernes ven, dække over deres manglende indsatser og lade dem slippe for de sværeste krav'. Hvorfor? Fordi den herskende trivselsnarkomani giver sig udslag i, at de ikke må stilles over for krav - som ikke er morsomme! Forældre udtrykker solidaritet med skolen, men når der stilles krav til deres egen lille Hassan, som han ikke synes om - fordi de kun har opfyldt deres forældrerolle som servicerende - bebrejder de skolen, at den stiller (urimelige) krav. Nu trives barnet jo ikke! Elever og forældre forventer, at tilegnelsen af et stof skal være morsomt, hurtigt og let. Det må ikke kræve koncentration og anstrengelse. Resultatet er, at lærerne kæmper med forkælede elever, der forventer at blive føjet i deres luner. Måske er det også derfor, at eleverne ikke læser lektier. Det er for svært at kæmpe med lektielæsningen - men udadtil er det fint med lektier! Lars-Henrik Schmidt udtaler, at det høje selvværd hos eleverne dækker over middelmådighed. Vi foregøgler eleverne kompetencer, som de ikke besidder. For eleverne er selvværd blevet til selvtilfredshed - noget ganske andet. Man må have noget at have selvværdet i, ellers bliver man bare utålelig.

Den væsentligste årsag til, at eleverne kun opnår middelmådig faglig kompetence, er berøringsangsten over for en konsekvent disciplinering. En højere grad af disciplinering af eleverne vil virke mere fremmende for såvel trivsel som indlæring end flere lektioner - og så er det ganske gratis!

Folkeskolen fravælges på grund af dårligt læringsmiljø forårsaget af uro og faglig slendrian. Forældre burde kunne regne med, at folkeskolen giver deres børn de nødvendige kundskaber! Folkeskolelærere er faktisk pædagogisk og fagligt velkvalificerede og engagerede i deres arbejde, hvis ellers de fik arbejdsro! Vil vi videre i folkeskolen, er det nødvendigt at stille krav om en adfærd, der ikke hindrer kundskabstilegnelsen.

I denne verden af uforpligtende omskiftelser er skolen alene om at stille krav om at gøre sig umage, underkaste sig disciplin og koncentrere sig i længere tid. Det kan børn af i dag ikke klare. Årsagen er zapperkulturen og den herskende konsekvensløse pædagogik, det pædagogiske establishment har påtvunget skolen med elevernes manglende evne til koncentration og fordybelse til følge. Faglige krav og disciplineret kundskabsindlæring og glade elever i et trygt og rart undervisningsmiljø er ikke uforenelige størrelser. Tværtimod er de hinandens forudsætninger!

Carsten Hogstad

Roskilde