Med risiko for at blive beskyldt for at være ude i undergravende virksomhed i forhold til personer synes jeg alligevel, at det nytårsmuntert skal siges, at selv i Folkeskolen bryder kærligheden ud i lys lue. Kærligheden til folkeskolen forstås, i et ubrydeligt fællesskab mellem en radikal forhenværende undervisningsminister, en nuværende formand for lærerne og en børne- og kulturdirektør, som er enige om, at vinden vender, Folkeskolen nummer 52. Inden den gør det, tages så formanden i ed, så kærlighedsrusen ikke ødelægges af for megen stuerenhed. Lidt patriarkalsk eller måske snarere matriarkalsk omtaler kulturdirektøren lærernes formand som vor unge formand. Har denne nu også styr på skolen som 'fristed og folke- og livsoplysning'.

Det sidste anser afsenderen for at være det dybeste, man kan komme ned i udbuddet af værdier for at være påklædt til at møde verden ude og hjemme. Således tager den fælles kærlighed patent på 'Fremtidens skole' med kærlighedserklæringer til Det Radikale Venstres syvpunkts-program. Og formanden gengælder kærligheden og taler højtideligt om, hvor dejligt det er at dele et fælles skolesyn. Det fælles kærlighedsbarn kommer ud i verden med lige tilpas social forståelse og faglig indsigt. Retorikken skal være rambuk imod det statskup, som efter formandens mening kunne være blevet resultatet, hvis ikke DLF heroisk og ikke-stuerent havde givet sig til kende under folkeskolelovsforhandlingerne. En renhed stråler ud af direktørens og formandens udveksling af kærlighedsbreve. Arme skolefolk i Skagen og i Lærerforeningen, der skulle tillade sig at have andre meninger om en fremtidig skole.

For sådanne dissidenter vil tilsyneladende blive opfattet som meget ukærlige og fjendtlige, fordi man må slutte, at så arbejder de nok for en skole, som et ikke-fristed med uoplyst livsoplysning, uden nyttige værdier, hvor det faglige overskygger det sociale. Vinden vender, er de kærlighedshungrende parter enige om. Ulykkelig kærlighed har ofte ført til katastrofale resultater, så måske var det værd at huske på, at kærlighed gør blind, og selv uvigtige betragtninger får lov at puste sig op i en modvind, de intet stiller op imod.

Torben Thomsen

Aars

Svar

Nå!

Jeg mener principielt, at medlemmer, der har spørgsmål eller kommentarer til formanden, har krav på en reaktion, men min reaktion på dit indlæg kan ikke blive meget andet end et 'nå!'.

Jeg lytter gerne til alle skolefolk - i Skagen og i Lærerforeningen - for at høre deres mening om en fremtidig skole. Jeg har stadig ikke hørt din mening, Torben.

Anders Bondo Christensen

formand for DLF