En stor tak til Ans Skole fra en mor med et Damp-barn.

Mikkel er seks år, og da han startede på Ans Skole, fik jeg støtte og medhold i, at der var 'noget' med ham. Med deres beskrivelse i hånden fik han meget hurtigt diagnosen Damp. Det var det første sted, jeg ikke løb ind i en mur. Det var en lettelse. Jeg kan desværre ikke forgylde dem og stille dem op, hvor I alle kan se dem. De er suveræne inklusive inspektøren. Jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om det, men efter et familiekursus med Dampforeningen blev jeg bekræftet. Det er ikke så godt alle steder.

De er gået ind i det med en optimisme og beslutsomhed, som betyder så meget for os som familie. Vi kæmper hver dag, hele dagen, for at overleve, men kan løsne taget, når han er i skole. Der bliver taget hånd om ham og hans problemer, så der skal vi ikke slås. Det er en stor lettelse for os og giver en ro, hvilket vi ikke har meget af.

Mikkels storebror lider også meget under det, men hans klasselærer har givet ham en forståelse, støtte og især en forklaring på en sygdom, som er meget svær at forstå, når man er ni år. Det kunne jeg ikke have givet ham.

Da der skulle kontakt til kommunen, fik jeg al den støtte og opbakning, man kunne ønske, fra både lærere og inspektør. Det er en stor ting, når man pludselig står med en søn, der har et uforståeligt handicap.

Der bliver virkelig sat ind med engagement for at give Mikkel et godt skoleforløb. Jeg er tryg og rolig ved Mikkels fremtid i skolen og er sikker på, at vi får et positivt forløb og samarbejde i fremtiden. Hvis der findes en pris for Årets Skole, vil Ans Skole absolut ligge i toppen. En stor tak fra Mikkels familie.

Dorit Silberg

Ans