Folkeskolens akilleshæl er fagene og den faglige undervisning. For det første kan ingen, og da slet ikke politikere, med et minimum af anstændighed og folkelig tilknytning i behold komme uden om at give fagligheden et venligt ord med på vejen. Men så skal det bagstræberiske folk sandelig også bankes på plads med afliringen af de navlebeskuende blødheder, mens fagligheden nærmest er tålt. Nu er det vist mest ovre på oppositionsbænkene, at man ikke kan unde folket den frihed selv at tage vare på deres personlige udvikling. Men smitten har det med at brede sig. Og så er det jo træls, at nogen, så mange år efter at den tilsvinede delte skole, hvis egentlige skyld bestod i at tage undervisningen alvorligt og tage hensyn til alle elevkategorier uden at forsøge at gøre dem uddannelsesmæssigt ens, måtte bukke under for kloge hoveders bedrevidende forsøg på at gennemtvinge middelmådigheden som det danske ideal, igen begynder at lægge vægt på den faglige indlæring. Og helt i tråd hermed kan man ikke fatte, at forældre kan drømme om at bruge de offentliggjorte afgangskaraktergennemsnit til at vælge skoler for deres børn. Jeg vil påstå, at alle politikere har så meget tilovers for deres egne børn, at de næsten ubetinget vil vælge en skole med et højt karaktergennemsnit, uanset om dette er opnået ved et bogligt velstimuleret skoledistrikt, eller det skyldes fremragende lærerindsats. Ude i folket er det den faglige undervisning, der tæller. Og ved officielt at vende ryggen til dette kernesunde folkelige standpunkt demonstrerer politikerne deres udemokratiske lyst til at herse med folket.

Vagn Madsen

Brønderslev