Der ser ikke ud til, at DLF er en god fagforening for de overenskomstansatte lærere. Vi bør nok arbejde på at få ligelig repræsentation af tjenestemænd og overenskomstansatte i hovedstyrelsen. Der er 43 procent overenskomstansatte og 57 procent tjenestemandsansatte i DLF, repræsentationen bør være det samme forhold.

Følgende eksempler vil begrunde, hvorfor jeg mener, det er en dårlig forening for de overenskomstansatte. Det er meningen, at en fagforening skal forhandle gode løn-, arbejds- og pensionsforhold for medlemmerne i foreningen. Hvad har DLF så gjort.

I 1993 mistede lærerne tjenestemandsansættelsen med en katastrofal dårlig pensionsordning til følge. Cirka det halve af hvad en tjenestemand får. Man modtager den ene skrivelse fra Lærernes Pension efter den anden, der gør det helt klart, hvilken dårlig pensionsordning man har fået. Ny løn er blevet indført i kommunerne, det betyder, at de yngre overenskomstansatte lærere stopper ved løntrin 35 og håber på at få ny løn, men virkeligheden har vist, at de 0,6 procent af lønsummen, der er sat af til ny løn, har svært ved at blive udbetalt i visse kommuner. De lærere, der er på gammel løn, stopper ved løntrin 40.

Arbejdstidsaftalen, der blev indgået i 1999, gav gennemsnitlig den enkelte lærer to lektioner mere om ugen, overenskomstperioden blev samtidig forlænget til tre år.

Først blev der forhandlet betroet tid hjem på 400 timer årligt, der stemte lærerne nej. Efterfølgende blev der op til sommerferien, hvor lærerne havde bestilt rejser, forhandlet individuel tid hjem på 375 timer, så stemte lærerne ja.

Hvad er det for en forening, vi betaler 5.100 kroner til om året, hvad får vi for pengene?

Preben Bendt

Odense