Poul Nyrup Rasmussen, du har rettet nogle angreb mod forskellige grupper, som har benyttet muligheden for at gå på efterløn.

Jeg synes, du glemmer, at efterlønnen blev indført for at forhindre, at unge mennesker kom ud i langvarig arbejdsløshed. Vi 'gamle' blev bedt om at give plads for de unge.

Da der stadig er omkring 180.000 formentlig yngre arbejdsløse, kan jeg ikke se, at det er nogen ulykke, at cirka 150.000 er på efterløn. Ellers ville der efter min regnebog være mere end 300.000 arbejdsløse.

Lad os snakke videre, når arbejdsløshedstallet er nede i nærheden af nul.

Jeg var godt nok ikke skoleinspektør, jeg sluttede som lærer den 31. august i år.

Min historie i arbejdslivet er følgende: Udlært som maskinarbejder i 1956, arbejdede som maskinarbejder til 1965, læreruddannelse 1965-1969 - og har arbejdet som lærer siden.

Jeg ved også, at de to typer arbejde slider på mennesker på forskellig måde - og her må jeg sige, at arbejdet som lærer mange gange har været så opslidende, at jeg har været tæt på at vende tilbage til mit gamle fag.

Dertil skal så lægges, at den ældre, erfarne lærer igennem en årrække ikke har været særlig værdsat. Jeg har endda inden for de senere år oplevet ikke at kunne få lov til at udføre bestemte arbejdsopgaver, fordi nogle forældre ikke mente, deres børn skulle udsættes for en så gammel lærer.

Jeg vil derfor fortælle dig, at jeg af de her nævnte grunde med god samvittighed er gået på efterløn.

Tyge Clausen

Odense