'Vi har forstand på leg og læring, men ikke på dansk og matematik. Lærerne har indfaldsvinklen på, hvad børn skal kunne. Vi ser på børnenes udvikling, siger formanden for Rødovres BUPL-afdeling.' Denne tåbelighedens svada, som man kunne læse i Folkeskolen nummer 50/52, viser en ting mere, nemlig at BUPL, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, mestrer den forførende propagandas kunst. Udnyttende det sæt af fikse ideer og smarte påstande om børns behov, som blev brugt til at gøre politikere og til dels også skolefolk kulrede i hovederne, og som endte med at gøre den indlæringsforsinkende, sammenrodede indskoling til et trivselsvilkår for børnene, fortsætter BUPL nu med at grave en nærmest uoverstigelig grøft mellem, hvad lærerne kan, og hvad pædagogerne er gode til, for så meget mere at kunne pege på et deraf følgende nødvendigt samarbejde mellem de to faggrupper. Aldrig har lærerarbejdet og pædagogarbejdet været så uforeneligt, som det nu er blevet fremstillet af BUPL. BUPL's hjemmebryggede historie om den 'blå fisk' er rent ud sagt næsvis i sin usaglige grøftegravning. Bevares, der er da forskel på de to uddannelser. Men at skamride forskellen, som BUPL gør nu, er i hvert fald at træde på de lærere, der til daglig underviser folkeskolens yngste elever. Så meget mere, som der bag BUPL's forførende og temmelig klodset fremførte omsorg for børnene ligger et uudtalt ønske om en udvidelse af medlemmernes beskæftigelsesområde.

Og så skulle pædagogerne være bedre end lærerne til at tale med 'vanskelige' forældre. Mage til skamløst vrøvl.

Vagn Madsen

Brønderslev