Man glipper med øjnene, læser én gang mere, langsomt, og slår så om på forsiden igen for at kontrollere, om det er den rigtige pjece, man har fået fat i. Det er det.

Det er ikke en parodi på Folkeskolens læserbreve om den 'ensliggørende, kundskabsødelæggende, kollektivistiske skolelov'. Og det er ikke et manuskript, som et forlag har sendt retur, fordi teksten er usammenhængende og latterlig uden at være sjov. Man kunne tro det. Men det er en ny pjece fra Kommunernes Landsforening (KL).

'Udfordringer for folkeskolen', hedder den. Den er på 25 sider. Og teksten? Bedøm selv. Den får reklamerne for Kinder Mælkesnitte og Pampers til at virke intelligente:

'Lærerne forbereder sig sammen med børnene, og medens lærerne forbereder, underviser de, og medens de forbereder og underviser, løses ikke alene mange dannelsesopgaver, men også mange sociale omsorgsopgaver . . .'

Jamen, det står der. I en publikation, som er udsendt af én af landets mest magtfulde interesseorganisationer. Med forord af formand og direktør og med anonyme forfattere. Det er ikke spor sjovt, og det er ikke spor for sjovt.

Men hvordan kan man dog tro, at fornuftigt tænkende og alvorligt arbejdende ledere og lærere føler lyst til at tage medansvar, når de ser deres fremtidige arbejdsplads beskrevet som en plat parodi på en mellemting mellem en 60'er-lilleskole og en 90'er-IT-varmestue?

Det citerede afsnit er på 28 linier og handler angiveligt om 'lærerollen', og det følger efter 17 linier om 'undervisningsbegrebet', hvor det forklares, at skoleloven 'forudsætter forståelsen af et læringsbegreb, der kræver flere undervisningsformer'. Læseren får at vide, at 'enhver elev eller gruppe af elever skal kunne se formålet med undervisningen og dermed føle ejerskab til læreprocessen'.

Banalt og sandt. Men gælder det ikke også lærerne? Skal de ikke føle ejerskab?

Jo, minsandten. I næste hurra-afsnit står der, at 'skolen skal være en spændende og inspirerende arbejdsplads for både børn og voksne'. Den skal 'være rammen om et kreativt læringsmiljø, hvor ideer skabes, og problemer løses'. Ja, skolen skal være stedet, hvor 'fællesskabet har optimale vilkår, og hvor 'den gode ensomhed' også finder plads'.

Det er urimeligt at hive citatet ud af sammenhængen på den måde, tænker den positive læser måske. Men der er ingen sammenhæng. Flovser, festtaleformuleringer og pædagogiske slagord vælter ud af siderne uden at danne anden helhed end den at give afsæt til kravet om mere arbejde for samme løn.

De kommunale arbejdsgivere vil af med UFØ-optællinger, fremgår det. Jamen så fred være da med de bogstaver. Det er ikke dem, det hele handler om. Men 'et læringsmiljø, hvor ideer skabes, og problemer løses', kræver blandt andet, at lærere skal kunne forberede sig - både i fællesskab og alene. De sidste års udvikling er klar: lærere er mere og mere til stede på skolerne, lang tid efter at børnene er gået hjem. Men når lærerteamene er færdige med at sidde på nakken af hinanden - fordi skolerne hverken har mødelokaler, arbejdspladser, computere, skabe eller telefoner til dem - så har lærerne ikke fri. Så skal de kopiere, producere og rette opgaver. Og de skal hjem til den individuelle forberedelse. Det véd man i KL. Men det står der intet om i 'Udfordringer til folkeskolen'.

På pjecens orange forside har man spærret 50 børn inde på et lillebitte, grumsetbrunt fotografi. Læreren er der ikke. Det forstår man.

-th

Folkeskolen som en plat parodi på en mellemting mellem en 60'er-lilleskole og en 90'er IT-varmestue