Pludselig ser du en person nærme sig bagfra. Du vender dig om. Det er Tommy. Dit hjerte hamrer - du har ikke set ham siden den dag, han pludseligt var væk. Du frygtede, at De Hvide Mænd havde hentet ham, men ingen havde talt om det. Hans øjne er store og bange. "Hjælp", hvisker han.

Carl er ikke tvivl. Gruppen bør vælge dilemmakortets svarmulighed C: "Du hjælper ikke Tommy. Det vil være farligt for alle, både din familie og naboen".

Den er gruppen med på, og ingen protesterer over, at Carl fører ordet, da lærer Solveig Türck beder klassens seks grupper om at argumentere for deres valg.

"Vi hjælper ikke Tommy. Vi skal ikke risikere noget - vi skal ikke erklæres uegnede", lyder det stålsatte svar.

Forinden har Carl over for fagbladet Folkeskolens udsendte argumenteret med, at gruppens svar passer perfekt med de livsprincipper, som gruppen forinden har valgt. De omfatter nemlig, at de er realistiske - og ikke har ansvaret for andre end sig selv.

Dystopiske fortællinger og uhyggelige fremtidsscenarier

Vi er i 7.b på Højdevangens Skole på Amager i København, og klassen er i fuld gang med det nye undervisningsprojekt om frygt og håb - med titlen "Går det hele ad helvede til?"

Fortællinger om verdens undergang har til alle tider eksisteret, og i dag bugner medierne med dystopiske fortællinger og uhyggelige fremtidsscenarier. Nu har skolernes ældste klasser fået en mulighed for i dansk- eller kristendomskundskabstimerne at dykke ned i alt fra dommedag til paradis, fra frygt til håb, - både historisk, religiøst og i deres egen tilværelse. Det sker med det nye projekt, der er udarbejdet af Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester. Formålet er at give eleverne viden om menneskets frygt og håb for fremtiden, samtidig med at de får mulighed for at reflektere over deres egen tilværelse og egne værdier.

Lærerne skal hjælpe eleverne til at se verden gennem andre briller 

Højtlæsning i mørkt lokale

Foreløbig har cirka 700 klasser landet over meldt sig til forløbet. I 7.b blev projektet indledt med, at eleverne hørte Kenneth Bøgh Andersens novelle "Uegnet" læst op i et mørkelagt klasselokale. Her introduceres eleverne til et dystopisk univers, hvor det handler om til sidst at blive erklæret egnet. I novellens fortælling tager forfatteren afsæt i sin dystopiske roman, "De Hvide Mænd", hvor individet kun har værdi i kraft af sin evne til at præstere for samfundet.

Forløbet omfatter også et brætspil, hvor eleverne selv bliver en del af novellens fortælling, når de skal tage stilling til en række eksistentielle og etiske dilemmaer. Formålet er, at eleverne oplever, hvor vanskeligt det kan være at være tro mod egne værdier, når man skal træffe beslutninger omkring et andet menneskes skæbne i en dystopisk verden. Med til spillet hører en interaktiv video, og inden spillet sættes i gang, har eleverne gruppevis drøftet ti forskellige livsprincipper, hvorefter de har udvalgt de fire livsprincipper, som de synes er de bedste at leve ud fra.

Nogle elever er i spillet drevet af ønsket om at tage gode og rigtige valg. Andre er mere optaget af at vinde. Tobias lader forstå, at han synes, det er kedeligt, mens Noah til gengæld synes, det er spændende. Og Sumerra synes, det er godt, fordi eleverne bliver stillet over for nogle spørgsmål og udfordringer, som de selv kommer til at møde i 8. og 9. klasse.

Blog: Går det helt ad helvede til? 

"Det er ok at fejle"

Solveig Türck hæver stemmen og beder de snakkesalige 25 elever upper om at tænke over, hvad der har styret deres valg i brætspillet, når de har fået de forskellige dilemmakort udleveret. "Hvad var det i jeres livsprincipper, der fik betydning for jeres valg", spørger hun ud i klassen.

Svarene kommer hurtigt lige efter hinanden: "Vi stoler ikke på folk". "Vi er skeptiske".

Og slagfærdige Carl runder af med at konstatere, at man i visse tilfælde kan blive nødt til at slå ihjel.

Solveig Türck peger på, at netop emnet "egnet/uegnet" er voldsomt aktuelt især på en udskolingsskole som Højdevangens Skole.

"Eleverne får karakterer i 8.-9. klasse, og så er der UPV'en. Der er megen opmærksomhed på de to områder, og det er med til at skubbe til nogle elever - især piger. Verden ramler, hvis de ikke får topkarakterer. Vi skal lære eleverne, at det er ok at fejle, og at man kan lære af sine fejl", siger hun.

Ifølge oplægget kræver forløbet 15 lektioner, men Solveig Türcks klasse har brugt i alt 20 lektioner på at komme igennem alle facetter.

"Men nu kan vi heller ikke kommer længere. Den dybere indsigt ligger nok mere til elever, der har kristendom i 8.-9. klasse. Jeg bestilte forløbet, fordi jeg ved, der er substans i de forløb, jeg tidligere har fået fra Folkekirkens Skoletjeneste. Og så gør det jo heller ikke noget, at jeg også bliver klogere", siger Solveig Türck.