Det er aldrig for sent at blive klogere.

Selvfølgelig skal vi i skolen have stor opmærksomhed på en elev, der har et stort fravær. Det siger sig selv. Et stort fravær vil uundgåeligt have negativ betydning for elevens udbytte af undervisningen, og et stort fravær er stort set altid udtryk for, at eleven er i en presset situation, der skal afhjælpes. Derfor er det helt okay at pålægge skolerne at have en skærpet opmærksomhed på elevernes fravær. På langt de fleste skoler vil et sådant pålæg være at sparke en åben dør ind.

Når mange skoleledere og lærere har udtrykt sig kritisk i forhold til den bekendtgørelse, der netop er udsendt i forlængelse af Folketingets beslutning om, at forældre skal kunne trækkes i børnechecken, hvis deres barn har for stort fravær, er det ikke, fordi de ikke tager stort fravær alvorligt - slet ikke!

Kritik af ghettoplan: Skoleledere vil trodse fraværslov

I en artikel i Folkeskolen nummer 11 fra 2019 gav en række skoleledere udtryk for, at lovgivningen var helt misforstået i forhold til den opgave, de står med, og de beskrev den succesfulde indsats, som de allerede havde gennemført. De pågældende er alle ledere af skoler, der har et boligområde stemplet som ghettoområde som en del af skoledistriktet. Den logiske forklaring på dette er, at de nye fraværsregler var en del af den ghettopakke, som den tidligere regering fik vedtaget med stemmer fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Udlændingepolitikken satte endnu en gang dagsorden for skolepolitikken. »Det er ødelæggende for den gode proces, vi har på skolerne, at udlændingepolitik trækkes ned over skolen«, var kommentaren fra skoleleder Frands Christensen på Humlehøj-Skolen i Sønderborg.

Konsekvensen ser vi nu i form af den netop udsendte bekendtgørelse. Firkantede centrale bestemmelser trækkes ned over alle skoler og alle klasser, uanset om der er problemer med fravær eller ej. Det er jo nødvendigt at sikre sig det juridiske grundlag, hvis myndigheder begynder at trække forældrene i børnechecken!

I Københavns Kommune er der på baggrund af loven etableret en helt ny såkaldt sanktionsenhed, og på landsplan vurderes de administrative omkostninger ifølge Skolelederforeningen at løbe op i et trecifret millionbeløb. Og hvor skal de penge så komme fra? Ja, gæt selv! Hertil kommer så, at Ankestyrelsen, der skal behandle klager over kommunernes afgørelser, forventer at skulle bruge op mod 80 millioner ekstra om året, og dette tal er vel at mærke beregnet ud fra et antal sager, der efterfølgende har vist sig at kunne blive op til tre gange så stort.

Omstridte fraværsregler i folkeskolen skaber nyt bureaukrati

Disse midler ville have gjort langt større gavn, hvis de var blevet brugt på flere lærere i stedet for på at administrere et regelsæt, som efter mange lederes og læreres vurdering er direkte kontraproduktivt i forhold til formålet, som ofte vil bringe lærere og ledere i et etisk dilemma, og som mange steder vil blive opfattet som en ny bureaukratisk opgave.

Vi har før opfordret til at droppe love. Det vil vi gøre med fornyet styrke efter at have læst bekendtgørelsen.