»Jamen, hvad er det, som får de mennesker til at tro, at netop deres idé med de mange timer uden ekstra forberedelsestid vil føre til et positivt resultat? Hvor har de det fra? Hvorfor fremturer de med løgnen om, hvor godt det er med de mange timer? Helt ærligt, det er virkelig svært at forstå«.

Tak til Folkeskolens redaktør for i sin leder i nummer 21/2015 at kalde en spade for en spade.

Det er nu ikke svært at forstå, at reformpolitikerne fremturer med løgn. Hvad skulle de ellers? I en reform, hvis tilblivelse, vedtagelse, implementering og evaluering er baseret på løgn, er der ikke plads til sandhed.

I organisationsteori taler man om en »lærende« organisation, en »kommunikerende« organisation og andre organisationsformer defineret af prædikater i form af verber i lang tillægsform. Den måde, et flertal af folketingspolitikerne har optrådt på i forbindelse med folkeskolereformen, har gjort Christiansborg til en »lyvende« organisation.

Tidligere og nuværende ministre samt menige medlemmer i og uden for regeringspartierne har fremturet med løgn gennem hele reformforløbet.

Det samme har KL og Michael Ziegler, der frejdigt fremturer med løgn i tv, vel vidende at ingen studievært er klædt på til for alvor at kunne stille kritiske spørgsmål.

Det samme gør han i Folkeskolen nummer 21, side 17, hvor han udtaler: »Skolerne er rigtig gode til at lægge elevernes skemaer, men vi skal blive bedre til også at lægge skemaerne, så forberedelsestiden ikke bliver hugget op i småklumper. Der skal man lære af de bedste«.

Mage til sludder. Skemalægning er ikke raketvidenskab. Når erfarne skemalæggere ikke kan lægge funktionelle skemaer, er grunden den enkle, at det ikke kan lade sig gøre i den folkeskole, KL og regeringen har skabt med deres reform.

Forskel på uenighed og løgn