Foto: Stig Nielsen
Birgitte Baktoft fylder 60
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Tidligere hovedstyrelsesmedlem Birgitte Baktoft var engang socialdemokrat i sjælen. Hun har fortalt, at hun ville blive i partiet og kæmpe, selv om værdierne ændrede sig. Men da indgrebet i lærerkon-flikten kom, og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde, at man havde taget hensyn til lærerne, blev det for meget for Birgitte Baktoft. Hun meldte sig ud af partiet.
22. januar fylder hun 60 år.
Birgitte Baktoft har sine rødder på Djursland og har været lærer på Langhøjskolen fra 1988 til 1999. Hun blev valgt som kredsformand for kreds 135, der nu er en del af Djurs Lærerforening, kreds 134. I 2004 blev hun valgt til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse med et bagland fra Djurs. Da hun genopstillede i 2008, havde kærligheden bragt hende til Roskilde, men hun beholdt det jyske bagland ved endnu to hovedstyrelsesvalg. Ved valget i efteråret valgte hun ikke at genopstille og har derfor overladt sin stol i hovedstyrelsessalen til en anden ved årsskiftet. I hendes arbejde i hovedstyrelsen har hun især villet gøre en forskel for lærernes arbejdsmiljø og udsatte børn.
I dag studerer hun uddannelsesvidenskab på fuld tid. Hun har en søn og et barnebarn, som hun nyder at bruge tid med, og synger altstemme i koret After Seven.