2016. Alt er stadig mørkt og frosset. Men kigger man efter, kan man se, at den store isflage, folkeskolereformen, er ved at sprække i kanterne.

Der er grøde i luften.

Dispensationer og kreative ideer i form af konverteringer af understøttende undervisning til kortere skoledage pibler frem og skyller ind over isflagen.

Det er i høj grad lærerne, som har skubbet på. Lærere, som troværdigt og vedholdende har fortalt offentligheden om den hverdag, de oplever i en skole, hvor eleverne har mange flere timer, og lærerne ikke har tid til noget.

En af de landskendte lærere fra tv, Vivian Eriksen, fortæller i dette blad om, hvordan hun har oplevet at optræde som billedet på den danske lærerstand - og hvordan året er gået.

Der er andre lærere, som stemmer med fødderne. I sidste blad fortalte vi om alle dem, som har skiftet fra en kommune til en anden. I dette lytter vi til nogle, som har valgt helt at forlade skolen. Det sætter pres på kommunerne for at gennemføre forandringer.

DLF har også sammen med politikerne indgået aftaler i en del kommuner. De betyder, at de værste tidsler er fjernet i de kommuner. Men ikke i alle.

Så skal vi ikke bare klappe i hænderne?

Ja og absolut nej.

Ja, fordi tingenes tilstand er åbenlyst uholdbar. Lærerne har ikke en jordisk chance for at leve op til hverken egne eller politikernes ønsker om, hvordan den danske folkeskole skal fungere. Så forandringer, der gør hverdagen til at håndtere, er velkomne.

Men nej, fordi ingen aner, hvor dette anarkistiske eksperiment ender. I den ene kommune er det borgmester Jensens dagsorden, i den anden er det Hansens, som styrer.

Hvis politikerne efterhånden har lyttet sig til, at der er mange gode grunde til at justere kursen - og det burde de virkelig have forstået efterhånden - så bør de sætte sig ned sammen med professionelle og eksperter og finde ud af, hvordan det hele kan ende. Ingen påstår, at tiden før reformen var et paradis.

At ændre reformen bør i hvert fald ikke overlades til de velmenende og sparepressede borgmestre rundtomkring i landet.

Så reformpolitikere på Christiansborg: Grib bolden, og kom i arbejdstøjet!

For at citere filosoffen Peter Kemps gode råd til politikerne: »I behøver ikke at sige, at I tog fejl. I kan nøjes med 
at sige, at I ikke har råd«.