Netbaseret uddannelse. Det lyder meget smart og moderne, ikke? Her kan familiefaderen have tid til at køre ungerne i skole, tage på deltidsjob og komme hjem til lidt lektier. Han kan pludselig få tid til at tage læreruddannelsen, imens der bliver tjent penge. Det kunne være så godt. Men det er bare ikke så let.

I mit klasselokale er der en underviser og et hold, som sammen deltager i undervisningen. Vi stiller spørgsmål og arbejder sammen. Vi laver rollespil, dilemmaspil, fysiske aktiviteter, planlægger foredrag, snakker efter undervisningen og tager til fredagsbar. På disse møder lærer vi at samarbejde og indgå i fællesskaber. Ved at prøve aktiviteter i vores undervisning, som vi kan bruge i folkeskolen, lærer vi dem. På nettet kan man altså ikke lave rollespil!

Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde en rapport sidste år, hvor en netstuderende udtalte, at »Samarbejde mangler nok også - jeg er nok lidt for vant til at køre mit eget løb«. Der ligger det helt store problem. De lærer simpelthen ikke at samarbejde.

Noget andet er, at når man tager noget, må man give noget væk. Man kan ikke tage en fuldtidsuddannelse, arbejde, opdrage børn, dyrke hobby og så videre. Uddannelsesinstitutionerne har fjernet al den læring, som tilfældigt opstår i undervisningen, og som i utrolig høj grad former en lærerstuderende. Hvad er så grunden til dette? Økonomi. Uddannelsen er på røven, og professionshøjskolerne prøver nye metoder. Men det holder ikke. Netbaseret læreruddannelse er discountuddannelse. Vi skylder familiefaderen en god uddannelse og ikke den, han tørres af med over internettet. Vi skylder folkeskoleeleverne de bedste muligheder for læring og en god start på livet.