Emma Beck brænder for folkeskolen, og mener, at det er den vigtigste samfundsinstitution, som findes. Alligevel vil hun fravælge folkeskolen for sin toårige datter. Hun har valgt, at datteren skal gå i friskole. Og det er ikke en beslutning, hun har taget i hemmelighed. Hun har skrevet om den i et debatindlæg i Politiken.
"Jeg må indrømme, at jeg utroligt gerne ser vores datter kommer til at gå i skole sammen med 'alle de andre børn', men som folkeskolelærer, kan jeg ikke se, hvordan jeg trygt skulle kunne sende hende hen på den lokale folkeskole", står der i indlægget.
Næsten halvdelen af friskoleforældrene er utilfredse med folkeskolen
Ministerudtalelse ansporede debatindlæg
Indlægget har rumsteret i Emma Beck et stykke tid. Hun havde fået et barn, og hendes mand havde fået job som lærer på en friskole. Men det var først da undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil offentligt sagde, at hun mente, at nogle friskoler var oprettet med henblik på at stemple ud af fællesskabet, at hun gik til tasterne.
"Hun har misforstået det. Det handler om at få gjort noget ved folkeskolen, så den ikke bliver valgt fra. Politikerne bliver nødt til at signalere, at de vil folkeskolen. Og det må være politikerne, der skal prioritere. For når forældre vælger friskoler er det bare en reaktion på at politikerne signalerer med deres besparelser, at folkeskolen ikke er vigtig. Og Christiansborg peger på, at kommunerne sparer på folkeskolen, og kommunerne peger på, at det er Christiansborg. Uanset så kan vi konkludere at ingen af dem, der sidder med det økonomiske ansvar har prioriteret folkeskolen gennem en længere årrække", siger Emma Beck til folkeskolen.dk.
I debatindlægget skriver hun:
"Det handler om, at vi som forældre vil kunne beskytte vores børn og give dem en skolegang på nogle ordentlige vilkår. Så i stedet for at fratage friskolerne deres tilskud eller give dem belønninger for det 'ansvar', som de tager, så skulle du tage at investere i folkeskolens elever".
Grundlæggende er hendes opråb et udtryk for en stor bekymring for folkeskolen.
"Jeg håber at kunne skabe en debat og få fokus på, hvor grelt det står til nogle steder. Jeg ved godt, at der er stor forskel på friskoler og folkeskoler, men der tegner sig et billede af større og større forskel, og at flere og flere fravælger folkeskolen".
Hvornår er folkeskolen ikke længere folkets skole?
Overrasket over reaktionerne
Hun vælger friskolen til sin datter, blandt andet fordi der er færre elever i klasserne og mere tid til den enkelte elev. Grundlæggende er hendes debatopråb et udtryk for en stor bekymring for folkeskolen.
"Jeg håber at kunne skabe en debat og få fokus på, hvor grelt det står til nogle steder. Jeg ved godt, at der er stor forskel på friskoler og folkeskoler, men der tegner sig et billede af større og større forskel, og at flere og flere fravælger folkeskolen".
Det var med en vis bæven, at hun trykkede send på debatindlægget.
"For mig er det meget kontroversielt at skrive, at jeg ikke vil have mit eget barn i folkeskolen. Og jeg fortrød det lidt bagefter", siger hun.
Men de negative reaktioner er helt udeblevet.
"Jeg er blevet positivt overrasket over den respons, jeg har fået fra kolleger og lærere fra andre skoler, som har skrevet, at de kan genkende det billede. Jeg har faktisk slet ikke fået nogen negative reaktioner, og det er alligevel kommet bag på mig. På den personlige side, er det rart ikke blevet pillet fra hinanden på Facebook. Men det er også bekymrende, at der ikke er nogle som er uenige".
Folkeskolelærer slår alarm: "Jeg kan ikke sende min datter i folkeskolen"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.