I 2007 blev kun 211 af 2.061 ansøgere til læreruddannelsen på Helsinki Universitet i Finland optaget på studiet. Det er ti procent! De tal må jo gøre skolefolk i Danmark nysgerrige, og Skolerådet var for nylig i Finland for at se på læreruddannelsen og på lærerarbejdet som sådan. Der er mange mulige årsager til den store forskel på læreruddannelsernes og lærerjobbets popularitet i vore to lande, men især to forhold springer i øjnene.

For det første svarer den finske læreruddannelse til en femårig kandidatuddannelse. For det andet har finske lærere selvstændigt ansvar for valg af metode i undervisningen. Den tillid er meget tydelig fra myndighedernes side, og læreren er anerkendt som ekspert i undervisning.

Finnerne har valgt at satse på investering i »input« i stedet for kontrol af »output«. »Input« forstået som investering i at give lærere en solid teoretisk og praktisk ballast - og så ellers give råderum i forhold til at opnå de opstillede mål for undervisningen. Man sparer til gengæld på »output-kontrollen«, idet der hverken er afgangsprøver eller nationale test. Finnerne har heller ikke det stigende og omfangsrige bureaukrati, vi kender i Danmark i form af øgede krav til dokumentation af skolens arbejde.

En del af evalueringen i Finland foregår ved, at skoler udtrækkes tilfældigt til at foretage test i udvalgte fag. Testen er den samme på alle de udvalgte skoler og for alle elever. På baggrund af de samlede testresultater opstilles et landsgennemsnit. Det bruges alene af de enkelte skoler til at spejle egne resultater i. Resultaterne offentliggøres ikke, for man ønsker ikke flugt fra skoler, som for eksempel på grund af socialt dårlig baggrund klarer sig dårligere end gennemsnittet. Finnerne er meget gode til at bryde den negative sociale arv. Testresultaterne er alene til brug for lærerne i forhold til eventuelt at regulere undervisningen, så flere kommer med. Derudover etablerer den enkelte kommune selv sin evaluering, og holdningen er, at man ikke skal evaluere noget, hvis man ikke vil bruge resultatet.

DLF har ofte understreget, at kvaliteten i undervisningen afhænger af lærernes engagement. Frihed i jobbet - at der ikke er nogen, der bestemmer, hvad du skal gøre hvornår - er det, de finske lærere selv fremhæver som noget, der giver engagement - og så at brænde for sit fag og for undervisning.