”Hvad mener Thomas Aastrup Rømer, Lærke Annemette Grandjean, og andre kritikere af skolereformen om forholdet mellem refleksion og lyst i danskundervisningen?” 

Således spurgte en far til en pige i første klasse på min face-book side.

Det kom der er en interessant tråd ud af, og jeg spurgte, om jeg her i Folkeskolen.dk-debat må viderebringe farens indlæg, da det er et modigt og stærkt indlæg om en fars stolthed over sin datters dygtighed, som han ikke desto mindre ikke kan lade være at fundere dybere over:

”Jeg kan ikke lade være med at fundere over, hvad det er for en slags mennesker skolereformen danner, når man i den grad allerede i 1. klasse lader den rationelle reflekterende tilgang til litteraturen få primat over den æstetiske.”

Jeg fik et ja, på mit spørgsmål, om jeg må viderebringe farens svar, så det fulde indlæg følger her nedenfor.

Jeg håber, at lærere, forskere og politikere vil tage handsken op og svare på farens spørgsmål: Hvad er det for en slags mennesker, folkeskolereformen danner? 

”I min yngste datters 1.-klasse har de lige afsluttet et 4 uger langt forløb i dansk på temaet eventyr. Ungerne har fået fortalt og læst eventyr, talt om eventyr og selv skrevet korte eventyrhistorier. Og nu er alle bidragene blevet samlet i en antologi, der er blevet kopieret til forældrene.

Jeg er meget imponeret over hvor godt de fleste unger i en almindelig københavnsk 1.-klasse kan udtrykke sig på skrift. En stor cadeau til lærernes indsats igennem de sidste to års tid!

Men jeg lægger også mærke til at forløbet er helt i skolereformens ånd. De har haft en række "læringsmål", nemlig at:

• undersøge ligheder og forskelle i de læste tekster • samtale om teksterne ud fra umiddelbar oplevelse • samtale om, hvad der er særligt ved genren eventyr • leve sig ind i teksterne og identificere sig med personerne • beskrive personerne • genfortælle historiernes handling.

Og der har været "kvalitetskriterier": "Forløbet er vellykket, når eleverne kan identificere genretræk. Det er også vellykket, når eleverne lever sig ind i teksterne og teksternes personer og udtrykker lyst til at lytte til og tale om teksterne."

Det interessante her er den vægt man fra skolens side lægger på *refleksionen* over teksterne. Det bliver sat på spidsen i introduktion til antologien, der er skrevet af en af klassens reflekterende elever:

"Vi har lige haft et siov forlob om Eventyr vo vi lærte at der tit er talet 3 med i historier og der er datid med og der er kongelige med og det ender også godt og der er også fabeldyr med og der er også hjemme-ude-hjemme med og så starter det altid med der var en gang og det er tit i en skov eller i en lansby".

Det er en glimrende genreteoretisk bevidsthed, som jeg er bange for at en del bachelorstuderende i dansk på universiteterne ikke ville kunne hamle op med (selv om de forhåbentlig vil stave en smule bedre J

Problemet er, som jeg ser det, at ungerne allerede i 1. klasse forventes at opføre sig som små 'genreteoretikere'. Forløbet er primært vellykket når de kan undersøge og tale *om* litteraturen, fx identificere genretræk. At leve sig ind i teksterne, lysten at læse og glæden at synke ned i en historie er derimod sekundært. Allerede i 1. klasse bliver æstetikken og glæden ved at læse tilsyneladende altså underordnet kravet på den abstrakte refleksion.

Jeg kan ikke lade være med at fundere over hvad det er for en slags mennesker skolereformen danner, når man i den grad allerede i 1. klasse lader den rationelle reflekterende tilgang til litteraturen få primat over den æstetiske."

Indlægget samt kommentarer kan evt. læses på https://www.facebook.com/grandjeanlrke