Undskyld, kære elever.

Troen på at et menneske kan dechifreres og måles ned på molekyleniveau har bredt sig i uddannelsesverden.

3170 bindende læringsmål... 3170 læringsmål fra 0. - 9. kl. Disse mål skal skal knækkes i 3 - altså i 3 niveauer for hvert enkelt område.

På vej mod de 3170 læringsmål x 3 - skal der opstilles tegn på læring og løbende evalueres med den enkelte elev.

Er det dét vi vil med vores børn - at detajlstyre deres læring ned på et niveau, hvor selv fanden må give op? Og er det menneskeligt muligt at administere og holde overblikket ?

Skal vi have en faglig stærk fælles folkeskole - ja, gu' fanden skal vi det! Eleverne skal komme ud med nogle solide faglige basiskundskaber - men de skal dældylme også kunne noget andet.

De skal have fået erfaringer med og en tro på at de kan være skabende, de skal have erfaringer med at tage ansvar og skabe fremdrift i en gruppe - og de skal have erfaringer med at være innoverende og skabe resultater, på deres niveau. Hvis de ikke har oplevet det på egen krop, og har gennemlevet det mange gange, så er de ikke klar til arbejdsmarkedet i det tredje årtusinde.

"...men der er da intet til hindre for, at man også kan bruge skoletiden til dét!". Med 3170 læringsmål gange 3, x- antal tegn på læring og løbende elevaluering med alle elever - med resultatmåling på kommuneniveau, skoleniveau, og meget snart også på klasseniveau, ja, så ved jeg godt, hvad der bliver skåret væk i første hug. Alt, hvad der ikke er en del af det monstrøse antal læringsmål vil glide ud af årsplanerne.

Årsplanerne, dem havde jeg næsten glemt. En overordnet målsætning om, hvad man vil med sin undevisning i forskellige perioder af året, har altid være god latin. Men det omfang, det har taget nu, har taget form af et misfoster. De uendelige mange timer, der bliver svedt bag skriveborde for at forblænde forældre, skoleledere, politikere - og os selv om, at overblikket er totalt... ja, de mange timer skulle vi sammen bruge på at skabe gribende undervisng. En undervisning, som kan skabe selvforglemmende børn, en undervisning som vækker nysgerrighed og skabertrang - og så kan vi kun slå korsets tegn i håb om at vores intentioner slår rod.

Nå, alle er vist ved at indse, at det ikke er menneskeligt muligt, at holde overblikket med tusinder af læringsmål, tegn på læring, elevevalueringer, uendelige årsplaner og forældrefeedback. Nu må det vist være tid til at stoppe op, og tænke sig godt om... sådan rigtigt godt? Næ, vi bruger istedet en halv milliard på at lave læringsplatforme, som elegant kan flette alle elementerne sammen. Så nu har alle overblikket... men desværre, det får vi aldrig - aldrig nogen sinde!

Tanken om læringsplatforme, er udformet af Rambøll og andre konsulenthuse - dem som var med til at skabe visionen om måling og decifrering af alle elevers læring ned på molekyleniveau.

Imens kan lærerene rende rundt med vildt opspilede øjne, forældrene udvikle apati og dårlig samvittighed over ikke at fatte kompleksiteten - og eleverne udvikle småneurotiske træk over at skulle evalueres og selvevaluere hele tiden.Nå ja, politikere og embedsmænd kan læne sig afslappet tilbage for en kort stund. Når korthuset ramler - så står konsulenthusene klar! Så kan vi poste en halv eller en hel milliard i nye regneark.

Jeg blev ikke lærer for at bruge uanet af tid på regneark og bygge luftkasteller... måske var tiden bedre brugt på at lave engagerende undervisning?