Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
12 facebook-opdateringer fra den sidste måned. De ældste først, fordi vokabularet udvikler sig undervejs, se også:
www.facebook.com/#!/profile.php?id=837549480
www.thomasaastruproemer.dk
A. 3. marts 2013:
Først kæder regeringen folkeskoleloven direkte sammen med overenskomstforhandlingerne med lærerne. Derpå følger Bondo sådan set bare trop, men nu får han så hug af Vestager og Antorini for netop dette; altså for at gøre det samme, som de selv hele tiden har gjort! Jeg er ikke tilhænger af DLF’s skolefilosofi eller noget; de er selv ud om alle problemerne ved at bakke op om Antorinis teknokratiske lightprojekt, Ny Nordisk Skole, men det er efterhånden endnu vanskeligere at mobilisere nogen respekt for regeringen i dette spørgsmål alene af den grund, at den tror, at almindelige borgere ikke kan gennemskue sådan noget plat spin, hvor man angriber sin modstander for det samme, som man selv gjorde fra start.
B. 6. marts 2013:
DLF skulle aldrig have støttet Ny Nordisk Skole i sin tid. Nu sidder de i den indholdsmæssige saks og kan derfor kun kritisere overfladisk, dvs. med “forberedelsestiden”. Men det er skolefilosofien, den er gal med hos både ministeren og KL. KL er store store slem og ministeren er blot store slem, men slemt er det ligegodt, og DLF kan ikke komme hen til det. Er det ikke rigtigt?
C. 13. marts 2013:
1. Morten Østergaard skriver i Politiken, at Anders Bondo er uansvarlig, fordi han siger sin mening om læreruddannelsens fremtid. Østergaard vil altid anbefale alle at søge alle uddannelser, siger han til Politiken. Men svarer det ikke simpelthen til at sige, at man ikke vil tages alvorligt? Han siger jo, at noget er godt, uanset om det ikke er! Efter min opfattelse er det bedre med lidt uansvarlighed, der taler til den enkelte, end al det overfladiske nysprog. Man kunne blot ønske, at Bondo også ville sige sin mening om Ny Nordisk Skole, men den er han nok i tvivl om, og det er jo også i orden.
2. Morten Østergaard siger også i det ene og det andet medie, at almendannelsen skal gennemsyre læreuddannelsen. F.eks. skal de studerende tage tests i etisk formåen, som det hedder. En etik-test? Mine børn skal &/(%& ikke have lærere, som er blevet etik-testet. Er det ikke også det modsatte af dannelse? Jo, det er! Intet ved han, og alligevel fremturer han. Det er for groft. Det var det samme i sin tid under Koldau-sagen. Dengang sagde han også, at han gik ind for “det klassiske universitet”, hvorefter han skrev en hel masse om ledelseskontrakter og gennemførselsprocenter. Det var også for groft. På Århus Universitet mener en mine dekaner da også, at “bussen er kørt for det klassiske universitet”. Det er jeg uenig i, men kan dog bedre lide folk, der siger, hvad de mener, og hvad de mener at vide, som min dekan og som Bondo gør det, end at en alt for magtfuld minister fremturer i overfladiske og uvidende bureaukratismer.
D. 15. marts 2013:
Jane Findahl fra SF, som sidder centralt placeret ift KL’s skolepolitik, vil have, at hele Danmark skal have et fælles læringssyn. Antorini, som for tiden er til pisaliste-topmøde, siger, at hun derudover ønsker, at vi skal have en fælles undervisningsforståelse (se nedenfor). Én slags læring og én slags undervisning! Vi kan alle sammen blive ét stort system, og den pædagogiske frihed kan så bestå i at vælge den ene eller den anden evidensbaserede metodepakke.
Her er citatet fra folkeskolen.dk: “I Danmark har vi ikke nogen tekster eller standarder, der definerer god undervisning, og undersøgelser viser, at der også er meget forskellige holdninger til det. Og der kunne man overveje, om vi ikke skal sætte os ned og prøve at skabe en fælles forståelse -en ramme for, hvad god undervisning er”, siger Christine Antorini og understreger, at det ikke handler om gode lærere, men om god undervisning.”
Derfor vil ministeren heller ikke mere tale om “lærere”, men om undervisere, for en lærer er jo en selvstændig person med et fag i konstant og plural bevægelse, mens en underviser, i dette koncept, er en der kan udfylde sin prædeterminerede rolle i et statsligt system.Er der andre end mig, der har et liberalt gen, der ømmer sig? Som begynder at håbe på et mylder af frie skoler og seminarier, nu hvor folkeskolen skal afvikles til fordel for ét statsligt undervisnings- og læringssystem med finansministerielt godkende metodekoncepter.
E. 20. marts 2013:
Merete Riisager fra LA har gjort os alle sammen den tjeneste at spørge Antorini om hendes syn på dannelse og skole. Antorini bliver næsten tavs og kan blot henvise til den rene lovtekst, hvor der står smukke ord om folkestyre, åndsfrihed og demokrati. Hun kan slet ikke uddybe noget som helst, og derfor er det heller ikke så mærkeligt, at ingen af disse dannelsesfigurer spiller nogen rolle i den ny folkeskolereform, i læreruddannelsesreformen eller i Ny Nordisk Skole. Alle disse reformer er også omgivet af folk, der ligesom Antorini, aldrig taler om dannelse, hvis de da ikke ligefrem taler det ud eller omdefinerer det til ukendelighed. Mit bud er, at om få år så forsvinder disse smukke og næsten glemte ord. Så handler det at gøre skole ikke mere om at genskabe et frit folk. Men ok, det bliver så ikke med min gode vilje.
F. 24. marts 2013:
Vi må holde op med at kalde skolen for en “folkeskole”. Fra nu af skal den hedde “KL-skolen”. Og alle inspektørerne hedder “KL Balle”. Alle KL-skoler og KL-baller i hele landet har samme læringssyn, for det har Jane Findahl fra KL, sagt at man skal have. De har også samme undervisningssyn, for det bestemmer PISA-pigen Antorini, som helst ikke taler om folkeskolens formål, men kun om dens “udfordringer”, som kan måles.På den måde får vi ét kæmpestort system, hvor det at være lærer består i at vælge den ene eller den anden evidensbaserede metode. Og hvad søren skal man så bruge forberedelsestid og pædagogik til? KL og KL-Ballemaskinerne har ikke brug for lærere, der kan tænke. De har brug for maskiner i et lærings/undervisningssystem som er fastlagt i PISA-forskere, og maskiner skal aldrig hvile eller tænke.Hvad kan man lære at det? to ting: For det første at KL er en indholdsmæssig, organisatorisk og historisk skandale, der slår IC4-togene med flere længder. For det andet at Lærerforeningens tilslutning til Ny Nordisk Skole og de centrale momenter i skolereformsforslaget var en kæmpefejl.
G. 25. marts 2013:
Hvorfor skal mine skattekroner gå til, at KL laver kampagner? Det er ok, at DLF gør det, for det er for medlemmernes penge og foreningen er privat. Men KL lever af borgernes penge, og dem har de fået til at drive gode skoler for, og ikke til at gøre dem dårligere, som de gør med Findahl fra SF og Ziegler i spidsen, og slet ikke for ligefrem at nægte lærerne adgang til de steder, hvor det skal brydes med den næste generation.
H. 2. april 2013:
Michael Ziegler fra KL siger i mit fjernsyn, at lærerne skal opgive deres centralt fastsatte forberedelsestid for i stedet at lade skolelederne beslutte det hele på den enkelte institution; ligesom man gør i f.eks. ældresektoren og på socialkontorerne, for så vil man få mindre tidstyranni og bedre opgaveløsning. Men mange hjemmehjælpere er, så vidt jeg ved, totalt kuet af minuttyranni, socialrådgiverne har ikke i årevis produceret en selvstændig stemme, og sidstnævnte gruppes faglighed og arbejdsmiljø er truet af f.eks. LEAN-metoden og andet skidt. Dermed er vi så ved kernen: Hvis man overlader hele arbejdstiden til den enkelte skoleleder, som er under KLs Pisaliste-teknokratiske herredømme, så bliver resultatet uselvstændige lærere, massevis af tidstælleri og en hel masse rejselystne maski-maskinelle metoder uden ånd og ide. Oh skræk!
I. 6.april 2013:
Rasmus Jarlov omtales nogle gange som en konservativ kronprins. Hvis det skal blive alvor med de politiske drømme, må man håbe, at han falder lidt til ro og koncentrerer sig om at være konservativ fremfor at fremture med en simpelhed, der ikke klæder en seriøs politisk kandidat. Her er nogle eksempler: Han sammenligner skoler med en hær eller en medicinalvirksomhed, og melder på dette grundlag barskt ud i den verserende skolestrid. Han ved åbenbart ikke, hvad en skole er i vestlig og dansk tradition. Det er også i orden, men hans fremturen er i så fald ulidelig. Han taler også om lærerne som ”arbejdssky”, hvilket er en nedvurdering uden lige af et vores samfunds vigtigste erhverv. Han siger også, at de konservative altid holder med arbejdsgiverne. Men hvad er det dog for noget skrækkeligt vrøvl? Det må da afhænge af, om arbejdsgiverne siger noget fornuftigt, og KL har bestemt ikke opfundet den dybe tallerken, når vi taler om skoler, for nu at udtrykke det diplomatisk. I samme forbindelse hævder han, at det er ukonservativt, hvis man ønsker at udvikle og beskytte en velfungerende og kritisk arbejderklasse i landet, men det er også et totalt misforstået synspunkt. Konservatisme går ud på, at alle sociale klasser skal blomstre. Desuden påstår han, at overenskomstforhandlingerne med lærerne og den verserende skolereform ikke er forbundet, selvom enhver med øjne og øre kan se og høre, at det er tilfældet. Endelig rejser han rundt på landets gymnasier og monopoliserer fædrelandet, som om det skulle være en særlig konservativ værdi, i stedet for at gøre det til en forudsætning for alle i vores samfund. Mange af disse synspunkter fremlægger han på sin Facebook-profil, og når så et par kritikere korrigerer disse ret ekstreme holdninger, så sletter han både indlæg og tråde efter forgodtbefindende. Det er han naturligvis i sin gode ret til, men hvis man selv roder rundt i en så eklatant mangel på dømmekraft og endda har drømme om at påvirke vores fælles liv, så må man altså også kunne tåle at blive belært af medborgere, som mener, at lærere ikke er arbejdssky, at en skole ikke er en hær, at vi skal have en dygtig og selvbevidst arbejderklasse, at arbejdsgiverne ikke på forhånd har ret i noget som helst, og at fædrelandet er alles.
J. 8.april 2013:
Så fik jeg endelig set Krasnik riste KL (Erik) Nielsen på DR2-deadline. Jeg har besluttet mig for til kommunalvalget at stemme på en politiker, næsten uanset partifarve, som vil melde min kommune, Århus, ud af KL, for magen til tankeløshed skal man da lede længe efter. Uppss, jeg sad lige og forberedte undervisning, selvom klokken var 19.30. Men det gør en sosu-assistent ikke, så derfor skal en lærer i fremtiden heller ikke gøre sådan noget. Uppss igen, nu kom jeg lige til at kigge på mit arbejdstidsskema for universitetet, hvor der er angivet forberedelsestid pr. lektion. Men hr. KL Nielsen siger jo, at lærernes forberedelsestid skal afskaffes, fordi andre ikke har en sådan. Men jeg har en sådan! Er jeg ikke normal? Uppss igen igen, nu læser jeg så om professionshøjskolen Metropol, der gør som KL Nielsen vil det, men hvor arbejdsmiljøet og den kritiske årvågenhed er lidt i nød. Sagen er, at KL Nielsen vil danne en topstyret skole sammen med KL Ziegler, KL Findahl og KL Balle, og at denne skole skal bygge på KL-godkendte metoder, som også KL Corydon har godkendt, så vi kan komme i pisatoppen med et KL-verificeret lærings-outcome (suk!). Så kan alle KL Ballerne lede og fordele, mens lærerne kan nøjes med at bruge den ene og den anden evidensbaserede metodepakke, hvis de, altså lærerne, overhovedet er nødvendige, for måske kan de erstattes af en KL-App? Det hele kan man så kalde deregulering eller sådan noget, fordi man trygt kan regne med, at alting betyder det modsatte af det, man skulle tro.
I. 10.april 2013:
Så I KL Antorini hos Clement på DR i går? KL Antorini, der ikke mener, at lockout og skolereform har noget med hinanden at gøre, selvom hun i samme sætning, siger det har, og selvom hun taler KL Nielsen, KL Ziegler og KL Corydon lige efter munden. KL Antorini, som mener, at DLF går ind for hendes skolereform, hvad hun desværre har ret i. Desværre, fordi reformen bygger på Ny Nordisk Skole og Læreruddannelsesreformen, hvor det hele handler om økonomisk vækst og konkurrencestatspædagogik. Men når nu DLF deler dette skrækkelige syn på deres profession, så har man jo som fagligforening slet ikke kraft nok i en faglig kamp. Men Dorte Lange er vist også ved at komme i tvivl – af strategiske eller af indholdsmæssige grunde? Det er svært at sige.
Læste I så også KL Antorini på folkeskolen.dk, hvor hun siger, at grunden til, at man har musiske fag er, at de kan bidrage til produktion og viden, hvilket blot er et synonym for vækst og konkurrencestat? Marianne Jelved mente på sin side, at samme fag har en egenværdi, men det mener KL Antorini altså ikke. Hun vil have vækst, og det skal de stakkels skoler åbenbart sørge for. Det er det samme syn har KL Antorini på forholdet mellem leg og læring: Vi skal have begge dele siger hun, men sætter straks efter læring øverst i hierarkiet, hvorefter læring igen gøres til innovationsprocesser (altså som en relation mellem produktion og viden), som hun har fået det at vide hos Lars Olsen, som er en slags filosof for Ny Nordisk Skole; selvom hele vores filosofiske tradition, ikke mindst den nordiske, peger på et langt mere rigt og vekselvirkende forhold mellem de to aktiviteter.
J. 11. april 2013:
Så I Deadline i går aftes, hvor professor Lars Qvortrup diskuterede skolesyn og arbejdstid med lektor Steen Nepper Larsen? Det var en god diskussion, hvor selv journalisten, Martin Breum, ærgrede sig over at måtte stoppe. Nepper klarede sig godt ved at insistere på den pointe, at økonomi og pædagogik er væsensforskellige ting. Det gjorde Qvortrup nervøs, fordi han jo mener, at ingen ting har en egenart, og at alt er konstrueret; så for at undgå den slags vigtige diskussioner, insisterede Qvortrup rigtig skolemesteragtigt på, at de, altså han og Steen, jo var kun blevet bedt om at “give gode råd” til Corydon. Qvortrups eget ”råd” var en stærkere skoleledelse med fokus på kerneydelsen, som det hedder i de kredse, og med flere “værktøjer”, hvilket samlet set er systemteoretisk kodesprog for henholdsvis listeplacering og evidensbaserede metoder, især LP-metoden (som Qvortrup står for at pudse af på hans center i Ålborg). Qvortrup sælger pædagogiske koncepter til kommunen, han rejser rundt og giver ”gode” systemteoretiske råd, og vi kan vist godt kalde ham for KL Qvortrup efter gårsdagens udsendelse. Endelig er Qvortrup også en af Antorinis hof-filosoffer, hvis hun da har andre?
Det er også sjovt, for ikke at sige virkelig tankevækkende, at det er Nepper, som vist er ret rød, der må insistere på forskellen mellem økonomi og pædagogik. I gamle dage var det mekanikmarxismens hofhypotese, at alting, herunder pædagogik, kunne reduceres til økonomi. Nu er det helt omvendt den yderste venstrefløj, og så nogle enkelte ensomme på højrefløjen, der håndhæver forskellen mellem pædagogik og økonomi, mens resten, altså de liberale, de konservative i form af f.eks. Rasmus Jarlov, og hele regeringen nu underlægger sig den økonomistiske ideologi. Hele den danske ”midte” er på den måde blevet en slags mekanikmarxister, når det kommer til forholdet økonomi og pædagogik. Desværre er det så helt uden 70’ernes glade frigørelsestanker, og selvfølgelig helt uden relation til dansk og europæisk filosofi eller andre gode ting (Qvortrup taler ligefrem om ”den grundtvigske ursuppe (eller noget i den retning, jeg har ikke lige artiklen her,), og om at Grundtvigs begreb om ”folket” er dødsensfarligt); nu er pædagogik i stedet blot en direkte konsekvens af kravet om økonomisk vækst, altså totalt instrumentaliseret. Hvis så en eller anden, fx Nepper-Larsen, siger noget, der er blot en lille smule filosofiagtigt, så bliver man bedt om blot at give ”gode råd” – endda af en professor. Suk!
Nepper har ret i, at pædagogik og økonomi er helt forskellige ting, og hans råd til KL Corydon om at acceptere det, er det allerbedste råd man kan give en ikke folkevalgt finansminister. Og det burde det være, uanset om man er socialist, liberalist eller konservativ. For hvis man ikke kan adskille pædagogik og økonomi, kan man ikke komme i kontakt med det, som uddannelse handler om, nemlig at genskabe samfundets fælles værdifulde vaner (osv.).
K. 13. april 2013:
Alle KL’erne med de forskellige efternavne, Ziegler, Balle, Nielsen, Antorini, Findahl, Willumsen og Fabrin – og også alle de åh så tavse og åh så artige borgmestre, der har deponeret deres folkevalgte fornuft i en højteknokratisk organisation – taler om, at ”man da ikke er imod lærerne, men kun imod lærernes fagforening”, der nærmest fremstilles som en slags østtysk partiskole. Men efter forgårs-dagens demonstration, hvor man havde samlet næsten alle landets skolelærere, er det klart, at denne skelnen ikke har noget på sig. Der har stort set ingen historier været om tvang eller lignende. Danske skolelærere fra hele det politiske og faglige spektrum har simpelthen i fri enighed mødtes som oldtidens grækere gjorde det i et direkte demokrati for at stå ansigt til ansigt med ligemænd. Landets lærere og lærerinder vil ikke blot være KL-undervisningsrobotter. De er kommet til syne under offentlighedens lys i et frit og enigt fællesskab. De vil være frie pædagoger, engageret i en ny generations liv. Og meget kan man sige om DLF, men de har ikke tvunget nogen. Landets lærere er simpelthen ét med deres fagforening, ikke som i 1970’ernes tvang, som KL-folkene vil have det til at lyde. Men i en fri og også emotionel ligeværdighed. Når KL-med et af efternavnene siger, at man er imod DLF, så er man derfor også imod alle landets lærere; alle dem som stod i kulden og varmede sig og mærkede stoltheden ved deres fag og opgave som en fælles strøm helt ind i marven.
L. 13. april 2013:
KL Ziegler og alle de andre KL-efternavne bliver ved med at sige, på den ene og den anden skærm, at der ingen grund er til at være nervøs for at give KL Ballerne den totale magt over vores skoler og lærere, fordi de, altså KL Ballerne, da vil det så godt så godt. Men det er slet ikke min erfaring, at offentlige mellemledere vil det så godt. Nogen gange går det fint – heldigvis, men ofte, rigtigt ofte, gør det ikke. Jeg har f.eks. oplevet en mellemleder, som efter 14 dages ansættelse ville omstrukturere et helt universitet efter hans egen forkølede filosofi, og efter et år ville han fyre tre filosoffer og ingen andre, fordi deres forskning ikke var relevant, som han sagde. Jeg har også oplevet en mellemleder, som efter 3 måneders ansættelse ville tvangsforflytte forskere og deres familier fra København til Århus, blot fordi hun havde fået øje på en helt subjektivt perciperet synergiblomst. Og sådan er der utallige eksempler på, at mellemledere får pudsige visioner og lader sig spinde ind i detaljerede net af målkontrakter, hvorefter de begynder at sige f.eks.: ”professionshøjskole VIA mener…”, som om deres organisation skulle være det samme som den frie fornuft. Derved binder disse mellemledere deres egen og deres læreres frihed til ny-sprog, mekaniske metoder, og managementfloskler, kort sagt KL-sprog. Det handler den verserende strid også om. Skal vores skolelærere have et område som er fri for kommunalt management? Et område som er frit knyttet til dansk og europæisk kultur og videnskab samt til fri tid til at interessere sig for, hvordan de nye generationer kommer til syne heri? Helt klart efter min opfattelse. Det ville i al fald være god liberal, konservativ og socialistisk politik. Men ok, det vil ikke være teknokratisk politik. Teknokrati eller skole? Det er spørgsmålet.