Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I Folkeskolelovens pargraf 25 står der (citat):
»På 8.-10. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde eller på grundlag af en løbende evaluering af elevernes forskellige behov, jævnfør paragraf 13, stykke 2, og paragraf 18, stykke 4. Holddannelse på grundlag af en løbende evaluering kan ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår ad gangen«.
Er det med den formulering i loven muligt at oprette en klasse for elever, der er almindeligt eller godt begavet, og som efterfølgende vil gennemføre en gymnasial uddannelse, som det er tilfældet på den såkaldte da Vinci-linje i Esbjerg Kommune?
Efter min mening er svaret et klart: Nej!
Paragraf 25 sikrer, at klasser i folkeskolen ikke dannes med udgangspunkt i elevernes standpunkt, begavelse eller senere uddannelsesvalg. Formuleringerne af denne paragraf var til grundig politisk debat forud for vedtagelsen i 2003. Der hersker derfor ingen tvivl om, at formuleringerne skal sikre, at enhedsskolen, hvor eleverne ikke deles efter evner, er skolens fundament.
Det er derfor noget af et mysterium, at Undervisningsministeriet ikke for længst har meddelt Esbjerg Kommune, at deres projekt er i strid med folkeskoleloven.
Nogle synes måske, at Esbjerg-initiativet er en god idé, men det gør det for det første ikke mere lovligt, og for det andet kan vi ikke bare overtræde eller ændre loven, fordi nogle synes, det er en god idé.
Jeg vil godt nedsætte mig som spåmand: Hvis da Vinci-linjen bliver oprettet, bliver den en succes for de elever, der deltager. Klassestørrelser på 14 og 15, tilknyttede gymnasielærere, coach-ordning, særligt motiverede elever og forældre, ledelsens og kommunens store bevågenhed - ja, de rammer vil give succes for hvilken som helst undervisning. Derfor kan enkeltstående, højtprofilerede projekter heller ikke bruges til at drage generelle konklusioner.
På baggrund af et meget stort datamateriale fra skoler over hele verden har OECD entydigt konkluderet, at den udelte skole giver de bedste rammer for, at flest muligt får det bedste udbytte af undervisningen. Nøjagtig samme konklusion er EU-Kommissionen kommet frem til. Fra mange politikere lyder det: »Vi skal vide, hvad der virker«.
Det er derfor et mysterium, at ministeriet ikke for længst har meldt ud, at da Vinci for det første ligger uden for de rammer, politikerne har fastlagt for folkeskolen, og for det andet ikke er vejen til en bedre folkeskole.
