Meldinger om folkeskolen er mangfoldige. Så er der bud om lærermangel nu og i fremtiden. Skoleledere mener, vi må vænne os til manglen på uddannede lærere. En forsker foreslår, at matematiklæreren gennemgår stoffet for en mængde elever på en storskærm, og så må eleverne løse opgaver i grupper (Politiken 20. april). Men det er ikke så længe siden, at Clearinghouse (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole) har samlet forskningsresultater, der viser, at en vellykket undervisning afhænger af lærerens ledelse i klasselokalet og af lærerens opbygning af gode relationer til eleverne. Kan det ske via en storskærm for 5.-klasserne?

Hvorfor opgive at gøre verdens vigtigste arbejde til en attraktiv udfordring, så flere ønsker at blive lærer?

På Blåbjerggårdsskolen i Esbjerg vil man samle de dygtige elever i en klasse for sig. Skolelederen mener, at en deling af eleverne efter evner vil betyde udfordringer tilpasset netop dem, og så bliver de meget dygtigere (folkeskolen.dk 16. april). Lige modsat i København. Her overvejer politikerne at sprede sprogsvage elever - indvandrere såvel som etnisk danske - til alle skoler (Berlingske Tidende 28. april). Angiveligt fordi eleverne lærer bedre og mere i klasser, hvor der er børn med forskellige baggrunde.

Vi skal gøre det, der virker. Elever lærer mere og bedre på skoler med forskellige forældrebaggrunde. Der bør også være enighed om, at skolen skal mere end at lære eleverne at læse, skrive og regne.

Alle elever skal lære, hvad det vil sige at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Demokratisk dannelse og omtanke for andre end sig selv og dem, der ligner én selv, det er skolens særlige opgave og er grundlaget for sammenhængskraften.