Debat

Sundere mad i skolekantinen

Jeg savner sund og nærende kost i folkeskolen

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I forbindelse med mit studie har jeg været ude og besøge mange danske folkeskoler - foreløbigt 15 i alt. Hovedformålet med disse besøg har været at undersøge, hvordan man kan gøre folkeskolen bedre - bl.a. fokus på kost, sundhed og motion. Jeg vidste godt, at skolekantinen ikke ligefrem var sund, men jeg blev forbavset over det mad og drikkevarer, de solgte i de kantiner jeg besøgte. Over halvdelen af de steder jeg besøgte kunne man både købe cola, pizza, pølsehorn, chokolade og andre mad- og drikkevarer, som jeg ikke ligefrem forbinder med sunde. Hvis man gerne vil have sundere og mere motiveret børn og unge i folkeskolen, så er det altså ikke vejen frem at tilbyde disse usunde madvarer i kantinen.

De fleste kantiner havde også frugt og grønt, men det var mere eller mindre gemt væk bag alt det usunde, og det så ikke i øvrigt særligt delikat ud. I samarbejde med min studiegruppe arbejder vi på at sammensætte delikate, sunde og nærende retter, som kan give folkeskoleelverne mere energi og overskud i hverdagen. Personligt synes jeg, at skolen skulle bære mere præg af friskpresset juice, sunde grovboller, müslibarer samt frugt og grønt. Vi lavede et forsøg på én folkeskole, hvor vi skiftede sodavand og saftevand ud med friskpresset juice, og det var en stor succes. Vi havde undersøgelse, som viste at 80 % af dem der købte drikkevarer ville købe friskpresset juice, hvis det var en fast del af sortimentet. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget