Anmeldelse
Rengøring - Så kan du lære det! / Pletter - Hvordan man fjerner dem
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der skal gøres rent og fjernes pletter. Inge Norus, ernærings- og husholdningsøkonom, kommer endnu en gang med gode råd til, hvordan man gør det. Og som hun siger: Indtil nanoteknologien tager over, ja så må vi fortsætte med rengøring og pletfjerning, som vi plejer.
Fakta:
Titel: Rengøring - Så kan du lære det! / Pletter - Hvordan man fjerner dem
Forfatter: Inge Norus
Pris: 149 kroner
Sider: 87 sider
Type: Bog
Forlag: Nyt nordisk forlag
Begge bøger er opslagsbøger og tilegnet hele familien. Der er illustrationer i bogen, som på deres egen måde knytter sig til indholdet.
"Rengøring - Så kan du lære det!" indeholder afsnit om indeklima, miljø, skadedyr og bakterier. Derudover er der gode tips til, hvordan man selv skåner miljøet i sin daglige rengøring. Det er nemmest at gøre rent, hvis man bruger de rigtige rengøringsmidler, redskaber og metoder, og i bogen er der vejledninger til alle tre. Inge Norus husker os også på, at rengøring er et håndværk, der kræver gode redskaber.
"Pletter - Hvordan man fjerner dem" indeholder afsnit om vask, vedligeholdelse og gode råd ved køb. Derudover er der et afsnit om skind og sko. Pletfjerningsmidler og fremgangsmåder bliver beskrevet, og så er der selve pletfjerningsguiden. Ved hvert af emnerne er der beskrevet, hvilket middel man skal bruge, og hvilken metode man skal bruge. På denne måde har man et godt udgangspunkt for at få fjernet pletten.
Begge bøger er at anbefale til alle husholdninger, singler, par, familier og unge, der lige er flyttet hjemmefra. Bøgerne har de informationer og gode råd, man skal bruge, og ønsker man mere viden, er der henvisninger til andre bøger eller hjemmesider.