I regeringens globaliseringsstrategi foreslås det, at der dannes syv professionshøjskoler, der skal fusionere de mellemlange uddannelser, de tekniske og merkantile uddannelser, så også erhvervsskolerne inddrages. Det, at professionshøjskolerne bliver store, fører ifølge regeringen til, at de faglige miljøer styrkes, og at der skabes stærke institutioner, der kan udvikle og fremtidssikre uddannelserne.

Regeringens intention er god. Der er brug for, at vi i Danmark styrker uddannelserne. Der forelægger bare ikke nogen undersøgelser og dokumentation for, at denne strukturændring vil føre til øget kvalitet i uddannelserne. I en tid, hvor alle arbejder med dokumentation og evidens, fremsender regeringen et forslag, der end ikke sandsynliggør, at kvaliteten i uddannelserne styrkes. Erfaringerne fra de nuværende CVU'er er ikke gode. De faglige forbedringer er udeblevet, og grunduddannelserne er blevet udsultet for at finansiere CVU-dannelsen. Selv om der er afsat midler til fusionen, er det helt umuligt at gennemskue, om beløbets størrelse vil kunne fastholde niveauet for læreruddannelsen. Ved etableringen af professionshøjskoler er der en risiko for, at læreruddannelsen kommer til at finansiere udviklingen af andre uddannelser blandt andet inden for handel og teknik. Placeringen af læreruddannelsen handler om mere end bygninger, lovgivning og organisering. Det handler om at sikre de bedste muligheder for uddannelsens fremtidige udvikling og kvalitet. Det vil være helt afgørende for at kunne tiltrække kvalificerede ansøgere til uddannelsen.

Christine Antorini: Jeg deler John Illums bekymring for, at regeringens væsentligste drivkraft er »stort er godt«. Vi har svært ved at se, hvorfor erhvervsskolerne, der er en ungdomsuddannelse, på sigt skal ind i professionshøjskolerne. Der er tværtimod brug for særskilt fokus på at løfte erhvervsakademierne. Ligesom der er brug for særskilt fokus på at udvikle fagligt attraktive videregående professionsuddannelser. |