På en amerikansk skole i staten Illinois er eleverne et levende bevis på, at det, som flere og flere forskere peger på som vejen til bedre indlæring, virker. Her kommer gymnastiktøjet i brug hver eneste dag, og eleverne er lige så dus med pulsmålerne som med paratviden. Resultatet er, at ikke nok med at eleverne generelt er i bedre form og har nemmere ved at holde kiloene fra sidebenene, de får også bedre karakterer og klarer sig bedre i skolen.

Og det er eleverne fra Illinois ikke alene om. Der er nemlig rigtig meget, der tyder på, at fysisk aktivitet styrker kognitive funktioner, herunder vores evne til at lære nyt. Flere studier og undersøgelser peger i samme retning. For eksempel har man i Californien undersøgt, om der var en sammenhæng mellem, hvor dygtige eleverne var til matematik og læsning, og hvor god fysisk form de var i. Det viste sig, at jo bedre form, jo højere scorer i matematik- og læsetestene for de 884.715 elever fra 5., 7. og 9. klasse, der deltog i undersøgelsen. Fysiske og mentale processer lader altså til at påvirke hinanden, konkluderede forskerne bag undersøgelsen (Journal of Exercise Physiology Online, 2005, vol 8). Med andre ord er det ikke kun kroppen, der er skabt til bevægelse. Hjernen bliver også stærkere af motion.

Ikke nok med at motion styrker indlæringen. Meget tyder også på, at det gør os gladere at være fysisk aktive. Motion er en naturlig »lykkepille«. Forskning har vist, at motion fremmer både dannelsen af og overlevelsen af de molekyler, der transporterer beskeder mellem hjernens neuroner, de såkaldte neurotransmittere, hvoraf man har haft særligt kig på de tre neurotransmittere serotonin, dopamin og norepinephrin. De forbindes nemlig med følelsen af at være i godt humør. I dyreforsøg har træning vist sig at booste niveauet af disse tre vigtige neurotransmittere. Træning gør os med andre ord i bedre humør - og ikke kun fordi vi har fået lukket munden på den dårlige samvittighed for en tid, men fordi motionen lader til at resultere i en positiv kemisk forandring i hjernen. Faktisk er mange antidepressive lægemidler netop designet til at øge koncentrationen af nogle af disse molekyler i hjernen. Det er nødvendigt med mere forskning med mennesker, men indtil videre tyder rigtig meget på, at træning er en naturlig »lykkepille«.

Et af de stoffer, der menes at give en antidepressiv effekt i hjernen, kaldes BDNF eller »brain-derived neurotrophic factor«. Og noget tyder på, at det kan mere end det. Indtil for nylig mente man ikke, at det var muligt at danne nye nerveceller i hjernen. Men der begynder at tegne sig et andet billede, og her spiller proteinet BDNF en rolle. Det findes i neuronerne i centralnervesystemet, og det hjælper eksisterende neuroner med at overleve og fremmer vækst af nye neuroner og synapser, og det har nu vist sig også at beskytte og producere nerveceller, der spiller en rolle for hukommelsen. Mere BDNF lader altså til at kunne gøre hjernen både stærkere og sundere. Spørgsmålet er, om vi kan fremme produktionen af BDNF i hjernen? Den gode nyhed er, at det er der meget, der tyder på, at vi kan. Og det lader til, at motion er svaret!

Hvor meget skal der til? De fleste eksperter vil give mig ret i, at allerede med 60 minutters fysisk aktivitet om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler for børn og unge, er vi rigtig godt på vej. Et oplagt sted at tage fat er der, hvor de unge tilbringer størstedelen af deres vågne timer: i skolen! Da skolen samtidig er stedet, der gerne skulle give vores børn og unge et godt fundament i livet, såvel akademisk som sundhedsmæssigt, så giver det rigtig god mening. Tænk hvor langt vi kunne nå, hvis alle skoleelever var sikret 60 minutters struktureret og effektiv fysisk aktivitet hver dag! Ikke nok med at det ville gøre underværker i forhold til forebyggelse af en lang række livsstilssygdomme og dermed sandsynligvis spare os anselige summer på sundhedsbudgetterne i fremtiden, vi ville også give vores børn og unge de bedste muligheder for at styrke deres hjerne, få det godt og få størst muligt udbytte af de akademiske fag.

De 60 minutter til motion hver dag er jo nødt til at komme et eller andet sted fra. For nogle klassetrin kunne det være en mulighed at lægge det i forlængelse af skoledagen, men det er svært i de ældre klasser, hvor de unge oplever at have en tætpakket hverdag med 35 timers skolegang, erhvervsarbejde, venner, kærester og meget mere. En time mere om dagen ville give fem timer mere på skemaet, og dermed ville vi være oppe på 40 timer om ugen, der er mere end en fuld arbejdsuge. Men tænk hvis man kunne få mere motion i skoledagen uden samtidig at lægge alt for meget oven i en i forvejen presset hverdag. Ganske interessant viser flere studier nemlig, at selvom man tager lidt af tiden fra de mere akademiske fag og bruger den på motion, så går det ikke ud over den akademiske præstation. Måske endda tværtimod (Research Quarterly for Exercise and Sport, 1999:70).

Det er også oplagt at se på, hvordan man kunne bruge frikvartererne mere aktivt og også selve undervisningstimerne. Ikke at man nødvendigvis skal drøne rundt i skolegården, samtidig med at man lærer 5-tabellen, men nye indlæringsmetoder, der indarbejder bevægelse, som vi ser det i skolen i Illinois, kan være en interessant vej.

Nu har jeg fokuseret på motion i skoledagen. Men vi skal ikke glemme, at sund mad og tilstrækkelig søvn hver dag er lige så vigtigt. Motion, sund mad, god søvn og en god mentalitet går hånd i hånd i et sundt og aktivt liv.

Der er mange muligheder, og vi som forældre og undervisere må gå i forreste række og vise vores børn og unge en sund og aktiv livsstil, der styrker både kroppen, humøret og hjernen. Vi skal give vores børn den bedste start på livet og de bedste vilkår for at lære, blive dygtige i skolen og lære, hvordan de kan leve et sundt og aktivt liv med masser af energi. |

Sved på panden giver klarhed i hjernen

- Mere end 200 studier om træningseffekt på de kognitive funktioner tyder på, at fysisk aktivitet støtter indlæring.

- Specifikke studier har vist, at mere tid til fysisk aktivitet (ved at reducere timerne i klasselokalet) kan øge eksamensresultaterne, særligt inden for matematik, og et studie viste en sammenhæng mellem skemasat fysisk aktivitet og stærkere akademiske præstationer, øget koncentrationsevne og forbedrede resultater i matematik-, læse- og skriftlige prøver.

- Forskning har klart vist, at børn, der er fysisk aktive dagligt, har mindre fravær, viser en mere positiv attitude til skolen og fagligt klarer sig bedre.

- Tid brugt på idræt reducerer ikke læringen i de andre fag, viser studier. Unge, der bruger mindre tid i andre fag for at kunne deltage i regelmæssig fysisk aktivitet, har vist sig at klare sig lige så godt eller bedre i de boglige timer.

- Læs mere om Naperville Central High School i Illinois, USA, her: www.ncusd203.org/central/html/what/math/learningreadiness - Læs også om Harvard-professoren i psykiatri John Rateys forskning i forbindelsen mellem motion og hjernen her: www.johnratey.com - Se »Chris på Skolebænken« om sundhedsprojektet på Johannesskolen på Frederiksberg, der blev vist på DR1 i 2007, her: www.dr.dk/DR1/Aftenshowet/Projekter/Chris - »Chris på Skolebænken« skabte en del debat i dagspressen. Læs artiklerne her, hvor du også kan læse om undervisningsminister Bertel Haarders besøg på Johannesskolen: www.chrismacdonald.dk/sw9405.asp