Anmeldelse
Engelsk
Read Along
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Af Ian Buttle, Kirsten Buttle, Jonna Bunk,
Annette Horn
Sæt med 15 forskellige hæfter,
16 sider, 535 kroner
Enkelt hæfte, 55 kroner
Mols
Der er i begynderundervisningen ofte brug for at kunne tilbyde nogle, måske alle, elever en frilæsningsbog. Mols har udgivet et sæt til formålet. Her er efter min mening dog ikke det, man leder efter. Det, der primært afholder eleverne fra at læse bøgerne, er illustrationerne. Forsiden er i farver, men illustrationerne inde i bogen er i sort/hvid eller en underlig grøn/hvid. Nogle af illustratorerne tegner okay, men især en enkelt tegner meget pudsigt. Han forsøger for eksempel at tegne en rar gammel dame, men hun ligner næsten en heks. En billedbog med dårlige billeder er ikke rar at læse.
Da tegningerne stort set fylder den hele side på hver af de seksten sider, virker det ret dominerende. Teksten kommer da i anden række.
Teksten er meget enkel. Korte sætninger og korte ord dominerer opbygningen. På hver side er der flere gloser. Og sådan skal det også være. Der er få sætninger på hver side, så historierne er meget korte, og den store litterære oplevelse bliver det ikke til.
Indholdsmæssigt er bøgerne meget forskellige. Der er historier om ulykkelig kærlighed, en pige med tandbøjle, børn og dyr (hamster, slange, køer, heste, vaskebjørn), en sørøver og skattejagt, venskab og uhygge.
En noget blandet fornøjelse, som også er dyr.
Lene Munch Larsen