Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Elever: »Lærerne bliver gladere af at have hinanden«

Der er både plusser og minusser ved at blive delt op på forskellige hold i matematik og dansk, lyder det fra elever i 8. klasse.

Eleverne kan godt mærke, at de tre lærere får noget både fagligt og personligt ud af at planlægge og forberede undervisningen sammen, fortæller lærer Birtta Ekmann.

Foto: Palle Peter Skov
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
4. september 2017, kl. 09:04

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I 8. klasse på Kvaglundskolen Signatur i Esbjerg betyder holddeling, at der er mange skift i matematik og dansk. I dag er der en gruppe piger, som bedende spørger, om de ikke må blive i deres stamklasse. Men nej - i denne periode foregår dansk i enten en pigeklasse, en drengeklasse eller en lille blandet gruppe. Og trods højlydte protester og utilfredse miner holder lærer Palle Eriksen fast. Pigerne fra de to 8.-klasser skal samles hos lærer Britta Ekmann i naboklassen.

Folkeskolen nr. 14 2017

Drengene for sig - og pigerne for sig

Tue og Omar er fra hver sin klasse, men arbejder sammen på en nyhedsartikel. De er enige om, at holddelingen gør undervisningen bedre: »Når man er færre i klassen, kan lærerne bedre hjælpe«, siger Omar. »Lærerne har mere tid, de har mere overskud, og de kan se os alle sammen bedre«, siger han. »Men det kan godt være svært for nogle, som ikke synes, de kender hinanden«, mener Tue.

Det er hele tiden forskellige kriterier, klassen opdeles efter. »Selv når vi er opdelt efter niveau, kan man ikke være sikker. For nogle gange er der nogle af de dygtige, som kommer med i den mindste gruppe, fordi de har brug for stilhed. Men vi kender hinanden. Vi ved, hvor vi ligger fagligt«, siger Omar.

Shahidah, Cecilie, Mie og Nadia fra pigeklassen er også glade for den nye ordning: »Jeg kan især godt lide, at vi er delt op i pigerne«, siger Shahidah. Mens Nadia synes, at det er bedre, når eleverne er delt efter niveau: »Jeg får helt klart mere ud af det fagligt, når vi er opdelt efter niveau. Flere får noget ud af det, når vi bliver delt op. Men det skal ikke være niveaudelt hele tiden«, mener hun.

Cecilie mener, at hun kan mærke forskel på lærerne før og efter den ekstra lærer på klassetrinnet. »Lærerne bliver gladere af, at de har hinanden og kan gå og hjælpe hinanden«, siger hun.

Reform har ikke ført til mere holddeling

Også Mie og Shahidah synes, at niveaudeling fungerer. »Man får mere ud af det, når man er sammen med nogle på ens niveau. Der er mindre, som man ikke forstår«, siger Mie, imens Shahidah fortæller, at ordningen har betydet meget for hendes faglige niveau.

»Jeg har rykket mig rigtig meget fagligt på et år. I 7. var jeg ikke så god, men i 8. har jeg virkelig rykket. På mellemholdet bliver meget repeteret, og det har betydet meget for mig«, siger hun.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Elever: »Lærerne bliver gladere af at have hinanden«

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS