Indflydelse giver engagement. Det er en gammel sandhed efterhånden: Eleverne bliver mere motiverede, når de får indflydelse på undervisningen. Ligesom ansatte, eksempelvis lærere, i en virksomhed bliver mere engagerede, når de selv er med til at bestemme arbejdgangene, efteruddannelsen og så videre. Det har mange teoretikere ofte samstemmende påstået.

Nu er det også bevist i virkeligheden, i Ishøj, skal man tro tallene og tabeller i en såkaldt kvalitetsundersøgelse af kommunens skoler, der blev præsenteret for offentligheden ved et pressemøde sidste torsdag.

'Undersøgelsen viser, at hvis lærerne inddrager eleverne i årsplanlægningen, i organiseringen af den daglige undervisning og i efterbehandlingen af undervisningen, så bliver eleverne gladere for at gå i skole, og de oplever, at de lærer mere. De bliver mere motiverede og mobber mindre', fastslår cand.pæd.pæd. Kirsten Balle, der har været med til at udarbejde lave rapporten.

'Undersøgelsen viser desuden', fortsætter hun, 'at eleverne også bliver gladere for at gå i skole, når de oplever, at lærerne samarbejder om klassens undervisning'.

Endvidere viser statistikkerne, påpeger Kirsten Balle, at jo mere samarbejde der er på en skole, jo mere tilfredse er lærerne med at være ansat på skolen.

'Vi snakker også tit om den didaktiske refleksion - hvor finder den sted? Jo, den finder sted i lærerteamet, den finder ikke sted, når man sidder alene hjemme i sit lønkammer som den privatpraktiserende lærer', funderer Kirsten Balle.

Politisk korrekt

Det er næsten for godt til at være sandt. Undersøgelsens konklusioner kunne være taget ud af en kogebog for politisk korrekthed for skoleelever. Ikke alene vil eleverne have indflydelse på undervisningen (som de faktisk har haft lovkrav på siden 1976), de vil også helst have undervisningsdifferentiering, tværfaglighed, projektarbejde og evaluering. Kort sagt, de er påfaldende positivt stemt over for slagordene i 1993-folkeskoleloven.

Det er heldigt, at elevernes ønsker sådan stemmer overens med loven og den på bjerget gangbare pædagogiske teori?

'Teori opstår jo ikke ud af ingenting, den opstår på baggrund af en praksis', siger Kirsten Balle.

Hun oplyser, at mange af spørgsmålene i spørgeskemaet tager udgangspunkt i netop folkeskoleloven. Samt i målsætningsformuleringerne for Ishøj Kommunes skolevæsen, der blev godkendt af byrådet juni 1998.

Undersøgelsen så at sige opmåler den aktuelle afstand til disse mål og intentioner, så 'forældrene kan se, hvad de får for pengene', som Lars Skovhus, chef for børne- og ungdomsforvaltningen i Ishøj, udtrykker det.

'Der er nu anledning til, at lærerne går i gang med at videreudvikle de her områder - tværfaglighed, projektarbejde og så videre', anfører Kirsten Balle.

Kun en fjerdedel af eleverne synes nemlig, at de har indflydelse på undervisningen, og det er for lidt, mener de ikke kun selv, men også forvaltningschefen.

Det må vi gøre noget ved

'Skolelederne er overraskede over, at eleverne ikke har mere indflydelse på undervisningen. Det må vi have gjort noget ved', siger Lars Skovhus.

'Undersøgelsen viser jo også, at elevmedbestemmelse i undervisningen giver mindre mobning. Det koster ikke millioner af kroner, men bare, at lærerne ændrer deres daglige undervisningspraksis'.

Måske ikke millioner, men Lars Skovhus føler sig 'overbevist om', at undersøgelsen vil udløse en ekstrabevilling i byrådet til nye undervisningsmidler. Både elever, forældre og lærere udtrykker nemlig stærk utilfredshed med de forældede materialer, skolerne har til disposition i dag. Ellers er der en årlig udviklingspulje på 100.000 kroner i kommunen.

Undersøgelsen, der baserer sig på spørgeskemaer, blev sat i værk af byrådet i foråret 1998. Forældre og elever fra og med 5. klasse samt kommunens lærere og ledere har haft mulighed for at svare på de mange spørgsmål. Flest elever, men også 840 forældre (lig med en svarprocent på 41) og 171 lærere (60 procent) greb chancen.

Undersøgelsen er gennemført af konsulentfirmaet Aspekt, Køge, som i 1992 foretog en tilsvarende undersøgelse for Ishøj Kommune på daginstitutionsområdet, ligesom firmaet i 1996 tjekkede, hvorfor nogle forældre i Ishøj vælger at sende deres børn i privatskole.

Tue Freltoft, der har haft Aapekt i ti år, har en fortid som stud.mag. i socialvidenskab og leder i den offentlige forvaltning. Han har desuden gået på lederuddannelsen på Den Kommunale Højskole i Grenaa.

I forbindelse med skoleundersøgelsen har han abonneret på faglig bistand fra Kirsten Balle, der er seminarielærer i Jelling og har ti år som lærer og skoleleder bag sig.

Redskab til udvikling

Undersøgelsen skal først og fremmest betragtes som et redskab til skoleudvikling, understreger forvaltningschefen, og Tue Freltoft og Kirsten Balle er allerede nu på baggrund af undersøgelsen i gang med en vejledningsrunde med skolelederne, hvor skolernes fremtidige indsatsområder bliver defineret og prioriteret.

Ud over de nævnte - mere elevmedbestemmelse, projektarbejde, tværfaglighed, team, undervisningsdifferentiering, evaluering og nye undervisningsmidler - peger Lars Skovhus overordnet på en ny handleplan, der skal udstyre samtlige kommunens lærere med edb-kørekort inden 2002.

Ligeledes mener han, at 'vi må gøre noget ved' forældrenes utilfredshed med de høje klassekvotienter i kommunen. Han har også noteret sig, at lærernes højeste ønske er mere indflydelse på egen efteruddannelse.