Anmeldelse

Drama

Stanislavskij og skuespilleren

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En håndbog

Af Jean Benedetti

167 sider, 198 kroner

Forlaget Drama

Her er en bog med stof til et livslangt studium af dramatiske virkemidler, hverken mere eller mindre. Bogen, der er skrevet af præsidenten for The International Theatre Institute's teaterskoleudvalg, bygger på de brudstykker til en skuespilleruddannelse, som den russiske skuespiller og dramapædagog efterlod sig ved sin død i 1938.

Bogen er meget mere end en samling trick og teknikker. Det er en anvisning på, hvordan man kan udforske det univers, som skal gengives af skuespilleren med krop og stemme.

I skolesammenhæng kan man naturligvis ikke gennemgå alle øvelser. Men man kan udvælge nogle få til at skærpe elevernes bevidsthed om, hvordan man skaber en dramatisk spændende situation.

Herudover kan uddrag også læses som baggrundsstof for arbejdet med dramatekster i danskundervisningen.

Bogen er fortrinligt oversat. Jens Münster er ikke blot hjemme i Stanislavskijs verden. Han har også styr på de teaterstykker, der omtales i bogen, og det gør det overkommeligt at finde tilbage til de sammenhænge, som uddragene er hentet fra.

Tonny Hansen