"Ret ryggen, spænd balderne og sats på vedvarende energi", lyder slutsalutten fra Rasmus P. fra 7. klasse på Tommerup Skole. Han har netop med sikker stemmeføring holdt oplæg om vindenergi foran en fyldt sal som deltager i klimapanelet.

"Der er jonogen, der ville sige, at hvis vi havde investeret alle de penge, som vi har brugt på vindmøller, i forskning, kunne vi bygge meget bedre vindmøller nu. Hvis vi havde investeret i drivhuse, kunne vi være verdens førende bananproducent. Er det virkelig så vigtigt med de vindmøller?" spørger Magnus Heunicke, trafikordfører for Socialdemokraterne.

Den hopper Rasmus' klassekammerat Alex ikke på. "Ja!", lyder det kontante svar.

Parlament på internettet

Det er en noget speciel paneldebat om klima, der i går blev afholdt på Nordstrandskolen i Dragør. Her er det eleverne, der holder de floromvundne oplæg og svarer på de spørgsmål, som politikeren Magnus Heunicke og Greenpeace-repræsentanten Jon Burgwald efterfølgende stiller. Paneldebatten markerer afslutningen på et flere uger langt forløb, hvor 7. klasserne på Nordstrandskolen i Dragør, Husum Skole nordvest for København og Tommerup Skole på Fyn har arbejdet med klima, først i et såkaldt internet-parlament og nu altså på Nordstrandskolen, hvor de tre klasser mødes for første gang.

"Det startede med, at eleverne skulle skrive læserbreve på hjemmesiden. De fik til opgave enten at være for eller imod en klimaproblemstilling. Herefter blev tingene diskuteret i et forum på internettet. Efterhånden har eleverne så dannet sig en kvalificeret egen holdning", siger Jeppe Bundsgaard, lektor på didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der har samarbejdet med skolerne om projektet. Undervejs har lærerne fungeret som tovholdere i debatten.

"Lærerne har styret debatten, men ikke ved at give ordet eller sætte dagsordenen. Når noget har været diskuteret, har læreren samlet op på diskussionen ved at sige 'vi har diskuteret det og det, og disse argumenter har været fremme'", siger Jeppe Bundsgaard.

Vejleder frem for underviser

Netop erfaringerne i rollen som vejleder er noget lærer Jesper Væring Nissen fra Husum Skole kan tage med sig fra projektet.

"Som lærer har jeg måttet give slip og acceptere ikke at have styringen. Det har været lærerigt at være vejleder mere end underviser. Også overfor elever man aldrig har mødt før", siger han.

For elevernes vedkommende, mener Jesper Væring Nissen, at projektet kan forberede dem til at indgå aktivt i et samfund.

"Forløbet indgår i et større projekt om medborgerskab. Vi vil gerne forberede eleverne på at deltage aktivt i samfundet, og i dag får de forhåbentlig svar på spørgsmål som 'hvad vil det sige at blive hørt, og hvilke forpligtelser medfører det?'", siger han.

Han synes, eleverne klarede mødet med de rutinerede debattører godt:

"Det var en god afslutning. Det er benhårdt at stå over for virkelighedens mænd, der lever af at diskutere. Især taget i betragtning af, at vi snakker om 7. klasser, der jo ikke har samfundsfag. Man kunne godt mærke, at eleverne ofte gjorde tingene meget nære, men jeg synes, at der kom nogle super perspektiver på nogle ting".

Komplekse problemstillinger

Den betragtning er Magnus Heunicke enig i.

"Det var mildest talt komplekse emner, de havde oppe at vende. Der er gevinster, men også en bagside. Det havde de faktisk undersøgt og kunne gøre rede for i detaljen. Det synes jeg, var virkelig imponerende", siger han, og tilføjer, at debatten havde gavn af, at eleverne mødtes på tværs af landet:

"Det bar præg af, at det var forskellige landsdele, der mødtes. Og det er det, man får ud af at arbejde på tværs af geografiske skel. Argumentet, der lyder skidegodt i Dragør, lyder måske ikke skidegodt på Nordfyn og omvendt."