Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF om CFU-sparechok: Skørt og uforståeligt

Regeringen lægger op til at spare 41 millioner kroner på landets CFU’er på næste års finanslov. ”Det virker underligt at man vil skære ned på en succes”, siger formand for Undervisningsudvalget Regitze Flannov.

Foto: Stine Riis Ebbesen
Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
3 kommentarer
12. september 2023, kl. 04:30
3 kommentarer

Sidste skoleår udlånte landets seks CFU'er (Center for Undervisningsmidler) over 2 millioner analoge undervisningsmaterialer til landets skoler. Faktisk steg udlånet af analoge materialer med syv procent fortalte formand for CFU Danmark, Søren Grosen, i sidste uge. Han kaldte regeringens plan om at skære 41 milllioner kroner på CFU'erne på finansloven ’at fodre hunden med dens egen hale’.

Formand for Danmarks Lærerforenings Undervisningsudvalg Regitze Flannov er enig med CFU-formanden.

”Det er et virkeligt dårligt sted at spare”, siger hun til Folkeskolen.

”Undervisningsministeren vil forny folkeskolens fagrække og skabe bedre balance mellem både teori og praksis og mellem analoge og digitale læremidler. Det vil vi meget gerne være med til. Men her har CFU’erne altså nogle meget vigtige kompetencer, som har betydning for kvalitet i undervisningen på alle landets folkeskoler. I det lys virker det helt uforståeligt at spare på CFU”.

DLF: CFU skaber en folkeskole i balance

Flannov er ikke i tvivl om, at CFU er en rigtig god modvægt til de færdigpakkede forløb på de store forlags kommercielle digitale undervisningsplatforme, og at et svækket CFU for eleverne vil betyde mere tid på Chromebook'en frem for tid med bøger og andre analoge materialer.

”I seneste skoleår udlånte CFU analoge undervisningsmaterialer til 85 procent af alle landets skoler. Tallet er endda i vækst. Det virker underligt, at man vil skære ned på en succes”, siger hun.

Regitze Flannov frygter desuden, at en nedskæring på CFU’erne vil gå ud over folkeskolens geografiske balance, hvor kommuner og skoler i landets yderområder har lige så nem adgang til materialer af høj kvalitet som i storbyerne.

”For en regering, der går op i, at Danmark hænger sammen, er det skørt at spare på CFU’erne”, siger Regitze Flannov. ”Regeringen bør virkelig genoverveje sit forslag og tænke konsekvenserne igennem forud for de kommende politiske forhandlinger”.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF om CFU-sparechok:Skørt og uforståeligt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS