Kandidat
Katrine Fylking, Københavns Lærerforening
1. suppleant: Janne Riise Hansen
Kreds 11
2. suppleant: Jessica Uebelin
Kreds 11
Giv lærerne faglig frihed og de nødvendige resurser
– folkeskolen bliver ikke bedre end lærernes arbejdsvilkår!
Ingen skal være i tvivl om, hvad Danmarks Lærerforening mener. Vi skal være en stærk og indflydelsesrig fagforening med en tydelig retning. Vores indsats er afgørende for, at lærerprofessionen kan vise vej, når politikerne tager beslutninger om skolen.
Der skal være rammer, der lader demokratiet leve på skolerne – hvor vi har arbejdsvilkår med reel indflydelse, hvor vi kan udfolde vores faglighed. De nødvendige resurser skal følge alle elever.
Det relationelle, dannelse og ånd, det, som ikke nødvendigvis er målbart, skal prioriteres. Vi skal med afsæt i en stærk politisk kapital insistere på, hvad der skal til. Urimelige krav til lærerne og meningsløse tiltag i skolen skal altid modsvares. Vi skal værne om og skabe tryghed om vores ret til at udtale os åbent og offentligt.
Der skal prioriteres og sikres tid til forberedelse og være tid til alle opgaver. Der skal tages ledelsesansvar på alle skoler, og der skal ske et opgør med overstyring og kontrol. Frisættelse af fagligheden med professionelt råderum og den nødvendige økonomi vil kunne skabe positive forandringer. Besparelser skal ikke findes gennem frisættelse.
Jeg vil arbejde for fællesskabet og for vores sammenhængskraft, som kan styrkes, ved at vi får flere medlemmer ind i arbejdet og giver dem indflydelse på foreningens udvikling. Vi skal bruge alle kræfter i vores forening – fra hovedstyrelsen til læreren i det enkelte klasselokale.
De tillidsvalgte skal have gode vilkår. Alle ansatte skal være organiserede og arbejde under ordnede forhold. Vi skal arbejde for en stærk samlet fagbevægelse.