Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jeg ser en fagforening, der er blevet mere en interesse-organisation, end en forening der varetager de betalende medlemmers interesser. DLF har i de foregående overenskomster/aftaler med KL siden 2013 valgt samarbejdets og tillidens vej. Hvad den tillid bunder i, og hvor samarbejdet er henne, har jeg svært ved at se. KL er løbet fra den ene aftale efter den anden. Først med forståelses-papiret, så med hele undersøgelseskommissionen, der vel mest var på KL’s hold og senest ved denne overenskomst hvor Høje-Taastrup og Ikast-Brande ikke kan få en lokal-aftale. Som Ziegler siger det så smukt – A20 er SÅ god at den kan stå selv. Gad vide hvorfor han er så begejstret for A20 aftalen? Måske fordi den hovedsageligt (udelukkende) er til KLs fordel?
At vi så ovenikøbet, som lærerstand, er så uinteresserede at kun omkring halvdelen gider stemme til en overneskomst, kan for mig ikke være tegn på andet end resignation. Lærerene ”lukker sig om sig selv” og prøver hver især at overleve i dagligdagens stress og voksende krav til hvilke opgaver der skal løses. Jeg klandrer ingen, og forstår udmærket reaktionen.
Men det er jo netop i situationer som denne, at fagforeningen skal stå sin prøve og kæmpe for de medlemmer, der ikke kan selv. Men DLF’s svar hertil er blot at vi skal vente, for det bliver godt engang. De arbejder på det forstås, og Hovedstyrelsen ved lige præcis hvordan man skal ”skære kagen”. Jeg tror så ikke det hjælper lærerene i Høje-Taastrup eller Ikast-Brande ret meget, at få at vide, at DLF arbejder på det og at det bliver godt engang. Hvornår er i øvrigt engang? I 2024, 2028, 2034 eller længere frem i tiden? Uanset hvad, så er jeg sikker på at en hel del medlemmer er gået ned med stress eller har forladt folkeskolen inden ”det bliver godt”, men de er åbenbart ”collateral damage” i det store politiske DLF/KL spil?
DLF’s ”store strategi” er så at bruge en masse penge på en kampagne i dagbladene, om hvordan vi ”genstarter” Folkeskolen. Vi skal udvise samfundssind og vise offentligheden, at vi vil børnene og forældrene det bedste. Det vil vi sikkert også, men behøver det at ske på bekostning af de lærere, der ”ikke kan klare mosten”? DLF vil også bruge penge på at udvikle et tidsregistreringsskema, så man kan se hvordan timerne udmøntes i de forskellige kommuner. Ja, det vil sige, at DLF vil indsamle tallene, men det skal ikke nødvendigvis være tilgængeligt for medlemmerne til sammenligning -selvom det er medlemmernes penge, der betaler for undersøgelsen. For tænk nu hvis man som medlem får indblik i hvor de ”dårlige” kommuner og de ”gode” kommuner er. Det går jo slet ikke, for så kan lærerene ”shoppe rundt” og kun søge ansættelse i de ”gode” kommuner, hvorved de ”dårlige” kommuner kan risikere at blive hængt ud, og det går jo slet ikke i disse samarbejde og tillidsbaserede tider.
Jeg har længe været tvivlsom på, om DLF virkelig var min repræsentant i mit arbejdsliv. Jeg har stort set tvivlet siden 2013 og været uenig i Hovedstyrelsens strategi. Jeg har dog holdt fast i troen på fællesskabets styrke. Nu må jeg bare erkende at denne tro er endeligt død og begravet. DLF er IKKE min fagforening længere. Jeg stiller også spørgsmålstegn ved den måde afstemningen til A20 blev gennemført på. Det hele blev hastet igennem. Vi fik kun oplyst fortræffelighederne ved at stemme JA til aftalen. NEJ var et no-go og samarbejde var vejen frem. Der blev ikke givet ret meget tid til at diskutere for og imod på lærerværelset, og flere medlemmer blev afholdt fra at stemme – muligvis i strid med DLF’s egne vedtægter. Skulle A-20 stemmes igennem for enhver pris?
Jeg oplever også, at medlemmerne af Hovedstyrelsen er markant tavse i debatten på Folkeskolen.dk. Det er vel nærmest kun Morten Refskov, der fra tid til anden svarer på spørgsmål og deltager i debatten. Respekt for det Morten, det bifalder jeg, men det gør desværre også fraværet af de andre Hovedstyrelses medlemmer ganske tydeligt.
Den sidste dråbe kom fra medlem af Hovedstyrelsen Niels Lynnerup (der for en kort bemærkning havde forvildet sig ind på Folkeskolens debatside). På et indrømmet ”surt indlæg” fra mig kvitterede han med ordene: @Per. Vi lever jo heldigvis i et frit land, hvor meninger brydes. Jeg tror desværre bare, at vi står for langt fra hinanden til, at vi kan få en frugtbar debat om, hvordan vi skal agere som fagforening, og hvad der tjener medlemmerne bedst.
Fair nok. Niels og resten af hovedstyrelsen må jo have den holdning de vil. Men når man klart melder ud, at man ikke vil i dialog med kritiske medlemmer af A20, endda på medlemmernes egen debat side, ja så er opgivelsen og hovmodet, i min optik, total. Jeg må indrømme at jeg fandt kommentaren temmelig overlegen, men tak Niels Lynnerup trods alt. Du fik åbnet det sidste af mine øjenlåg, og fra da af vidste jeg, at en udmeldelse af DLF var det helt rigtige for mig. Jeg kan så også konstatere på antallet af likes på mine indlæg og kommentarer på Folkeskolen.dk, at jeg ikke er alene med mine holdninger. Der er åbenbart flere kritiske medlemmer af DLF’s strategi, der som jeg, føler sig temmelig ignoreret af DLF’s Hovedstyrelse. Jeg har gennem de sidste mange år leveret både indlæg og kommentarer på folkeskolen.dk, men også følt, at det har været som at råbe højt i et tomt rum. Måske dette skriv kan være en inspiration for andre? Jeg vil nu, som antageligt andre medlemmer, ”kæmpe mine egne kampe”. Jeg har dags dato indsendt min udmeldelse fra DLF, og mavefornemmelsen bagefter var en følelse af frihed og en bekræftelse på at det var den rigtige beslutning, Eneste anke er, at jeg burde have gjort det tidligere – men bedre sent end aldrig som man siger. Jeg ved godt, at dette (måske) vil medføre rynkede øjenbryn og en mindre ”shitstorm” fra medlemmer, der føler at jeg er Judas i ny forklædning. Fred være med det. I har jeres holdning og jeg min. Jeg har blot taget beslutningen om ikke at være en del af en forening jeg ikke kan se mig selv i, og af selv samme årsag er jeg heller ikke medlem af Nye Borgerlige. Men ha’ det godt fremover DLF, og må I lykkes med jeres strategi. Hvis I en dag får en profil jeg kan se mig selv i skal jeg gerne indmelde mig ind igen, men indtil da, takker jeg pænt nej.
Dette bliver så også det sidste indlæg fra min side, i lang tid fremover, på Folkeskolen.dk. (Måske for altid). Jeg ser ærlig talt ingen værdi i at deltage i debatten eller ”fælles-kampen for bedre arbejdsforhold” længere. Så kommenter gerne på dette indlæg, men forvent ikke at jeg tager til genmæle. Jeg har andre ting i livet, der giver mig mere tilbage end kampen mod New Public Management og KL’s ridefogeder.