Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Efter et langstrakt
forhandlingsforløb har vi landet et tilfredsstillende forlig for alle
foreningens medlemmer på de tre offentlige arbejdsgiverområder; kommuner,
regioner og stat. Forligene er et resultat af flere års målrettet foreningsarbejde,
som medlemmer og tillidsvalgte har bidraget til gennem en længere kravopstillingsproces.
Kongressen gav
os i september et klart og tydeligt mandat, hvor hovedlinjerne var krav om
markante lønstigninger for alle medlemsgrupper, aftalte vilkår for
kompetenceudvikling, bedre arbejdsvilkår og mere fleksibilitet og frihed gennem
hele arbejdslivet.
Vi er lykkedes
med meget, men vi har heller ikke denne gang fået indfriet alle vores krav. Ligesom
vores arbejdsgivere har måttet frafalde krav, har vi stillet krav, vi ikke har
kunnet komme igennem med. Det er overenskomstsystemets natur, at der må indgås
kompromisser.
Ikke desto
mindre står vi med gode overenskomstresultater, der indfrier mange af de krav,
vi gik til forhandlingerne med, der vinder nyt land og åbner døre på klem til fremtidige resultater.
En toårig
aftale med stor økonomisk værdi
De seneste overenskomstperioder
har været treårige, mens overenskomstperioden denne gang bliver toårig, hvilket
man skal have in mente, når man forholder sig til den samlede økonomiske ramme
på 8,8 procent. Ser man på den årlige værdi, er der tale om et resultat, der ligger
helt i top – faktisk på niveau med overenskomsten i 2008, der er den
overenskomst, vi typisk fremhæver som et historisk godt resultat.
Det er
lønudviklingen på det private arbejdsmarked, der danner udgangspunktet for de
offentlige overenskomstforhandlinger. Det har historisk set været en god model
for os, som har medvirket til, at vi over de sidste 30 år har hævet reallønnen
markant. Havde vi derimod fulgt inflationen, altså prisudviklingen, havde vores
løn i dag ligget langt lavere.
Vi viderefører med
resultatet ’reguleringsordningen’, som er den konkrete mekanisme, der sikrer,
at vi på det offentlige arbejdsmarked følger med den private lønudvikling, og
det sker tilmed i en forbedret udgave, idet vi fremadrettet overgår til et nyt lønindeks,
der giver et mere præcist grundlag for sammenligningen med det private
arbejdsmarked. Det var ét af de projekter, vi satte i gang ved OK21 - og som vi
nu er nået i mål med - og det kommer på den lange bane forventeligt til at gøre
en positiv forskel for alle medlemsgruppers lønudvikling.
Samtidig har vi
aftalt en ekstraordinær udmøntning i slutningen af overenskomstperioden, der
skal sikre, at offentligt ansattes løn følger med lønudviklingen på det private
arbejdsmarked. Her har parterne i fællesskab forpligtet sig til at se på de aktuelle
lønudviklingstal og sikre en parallelitet.
Markante
lønstigninger allerede i 2024
De seneste år
har været præget af rekordhøj inflation, og det har vi alle sammen kunnet mærke
som en betydelig udhuling af vores købekraft. Løn har således for første gang i
mange år været det tema, der har fyldt mest i kravopstillingsprocessen.
Det er derfor helt
afgørende, at vi har sikret markante lønstigninger – og at pengene kommer
hurtigt ud og gør en forskel.
Af den samlede
ramme er der afsat 6,5 procent til generelle lønstigninger for ansatte i
regioner og kommuner og 7,4 procent i staten. Forskellen skyldes, at der er
afsat flere midler til organisationernes egne forhandlinger i kommuner og
regioner.
Vi har kæmpet
for, at lønstigningerne skal ud til medlemmerne hurtigst muligt, og det er
lykkedes, hvorfor der allerede 1. april kommer en lønstigning på 5,89 procent i
staten, mens der for ansatte i kommuner og regioner kommer en lønstigning på 4,0
procent 1. april og 1,7 procent 1. oktober. I alt svarer lønstigningerne til,
at en gennemsnitlig lærer får 2.300 kroner mere hver måned allerede i år, og
det er usædvanligt, at størstedelen af midlerne udmøntes i starten af
overenskomstperioden.
Ved de seneste
mange overenskomstfornyelser har statsresultatet ligget under det kommunale.
Derfor er vi særligt tilfredse med, at vi denne gang er lykkedes med at aftale
lønstigninger for vores undervisere på frie fagskoler, SOSU-skoler og frie
gymnasiers grundskoler, som er på niveau med lønstigningerne for lærerne i den
kommunale folkeskole.
Aftalen sikrer
reallønnen for alle – og mere til. Prisudviklingen skønnes ifølge ’Det
Økonomiske Råd’ at ligge på 4,3 procent i perioden. Det betyder, at vi forventer
en reallønsforbedring for alle medlemsgrupper alene på baggrund af de generelle
lønstigninger, hvilket også var det krav, vi gik til forhandlingerne med.
Betyder det så,
at vi får indhentet alt det tabte? Nej, set i lyset af at inflationsniveauet
nåede historisk høje niveauer fra 2021-2023, har det aldrig været realistisk at
indhente alt det tabte med én overenskomstfornyelse, men vi tager med dette
forlig et pænt skridt.
Almenområdet
hæves med løntillæg
Ud over de
generelle lønstigninger er der aftalt flere lønforbedringer ved
organisationsforhandlingerne for de enkelte grupper. Blandt andet indfører vi
et almentillæg til lærere, børnehaveklasseledere, PPR-lærere og UU-vejledere i
almenskolen på lidt over 7.500 kroner om året, som udmøntes fra 1. april 2025. Det
gør vi for at bringe almenområdets lønninger tættere på specialskoleområdets,
som af historiske årsager ligger betydeligt højere.
Aftalte
vilkår for kompetenceudvikling er et nybrud
Løn har fyldt
meget ved OK24, men aftalen rummer andre betydelige elementer.
Et af de helt
store temaer ved OK24-kravopstillingen var kompetenceudvikling. Vi stillede til
forhandlingerne med fire hovedprincipper for en aftale, som det - efter udfordrende
forhandlinger - lykkedes os at indfri:
1) Der skal
sikres arbejdstid og vikardækning.
2) Den enkelte ansatte
skal have udpræget medbestemmelse.
3) Der skal
være tale om kompetenceudvikling for de mange.
4) Der skal
fokus på fagfaglig opkvalificering.
Vi står nu med et
forlig, der skaber langt bedre muligheder for fagfaglig kompetenceudvikling af
kortere varighed for alle vores medlemmer, som man selv har betydelig
indflydelse på.
At vi indtræder
i ’Den Kommunale Kompetencefond’ med etablering af vores eget tilpassede
fondsområde, er et nybrud for foreningen, og det har af samme årsag været
debatteret længe og dybdegående i mange forskellige sammenhænge. Det er
Hovedstyrelsens opfattelse, at vi på denne måde bidrager direkte til udviklingen
af vores profession, og det får forhåbentlig stor positiv betydning for
nutidens og fremtidens lærere, børnehaveklasseledere, konsulenter og vejledere.
Over tid kan
man forestille sig, at vi vil udbygge fonden, så også længerevarende uddannelser
omfattes, men vi starter med de kortere kompetenceudviklingskurser, fordi det
er her behovet er størst og mest presserende.
Vi forventer,
at op imod 25 procent af medlemmerne fra 2025 årligt kan få bevilget faglig
kompetenceudvikling, men vores fremtidsambitioner er endnu større.
Projekter,
der samler op og peger frem i tiden
Overenskomsterne
skal ikke alene vurderes ud fra det enkelte resultat, men skal ses i en bredere
historisk kontekst. Ofte arbejder vi på samme krav over flere
overenskomstforhandlinger.
Ved OK21 satte
vi flere projekter i søen. Vi ville arbejde for aftalte vilkår for
kompetenceudvikling, for en bedre praktikaftale og for nationale
lærestartsordninger.
Med undtagelse
af lærerstartsordningerne er vi nået i mål med vores periodeprojekter.
Kompetencefonden er beskrevet, og forliget indeholder også en ny praktikaftale,
der understøtter de gode ambitioner i den nye læreruddannelse.
Samtidig får vi
med overenskomsten bedre muligheder for at opspare frihed, som er et skridt på
vejen mod mere fleksibilitet. Vi får overenskomstdækket pensionister, der gerne
vil tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, og vi sikrer, at man kan medregne
sin lønanciennitet fra en ansættelse i folkeskolen som ikke-læreruddannet, når man
har færdiggjort læreruddannelsen. Det kan for det enkelte medlem have endog
meget stor økonomisk betydning, og det kan forhåbentlig også skabe et større
incitament til at få taget eller færdiggjort en læreruddannelse.
Vi har også opnået
et vigtigt gennembrud på TR-området, der giver os bedre muligheder for at vælge
flere tillidsrepræsentanter på store arbejdspladser og på arbejdspladser med
flere geografisk adskilte matrikler, og derudover har vi forbedret barselsvilkårene.
Endelig har vi
aftalt at samle op på erfaringerne med arbejdstidsaftalen, A20, men vi gik
imidlertid efter noget mere forpligtende, end vi opnåede. Derfor står vi over for
vigtige drøftelser om, hvordan vi fremadrettet skal forfølge bedre arbejdstidsvilkår.
Generelt mødte
vi arbejdsgivere, der ikke ser overenskomstsystemet som en oplagt vej til at
løse de åbenlyse udfordringer, vi står med, hvilket er både uforståeligt og
bekymrende. Vi ærgrer os for eksempel grænseløst over arbejdsgivernes fraværende
ambitionsniveau, når det kommer til at aftale vilkår for nyuddannede, der kan
få dem bedre i gang med arbejdslivet, og på seniorområdet mødte vi en hermetisk
lukket dør, skønt vi ved, at mange seniorer ville arbejde flere år, hvis
arbejdsmarkedet var mere fleksibelt - hvilket samfundet i øvrigt har stærkt
brug for.
Arbejdsgiverne pressede på
Alle overenskomster er udtryk for et
kompromis. Ligesom vi ikke kom igennem med alle vores krav, har vores
arbejdsgivere måttet bøje sig mod os.
Arbejdsgiverne mødte denne gang til
forhandlingerne med krav om blandt andet at fremme muligheden for, at pædagoger,
der underviser i den fagopdelte undervisning helt op til 10. klasse, kan bevare
et samlet ansættelsesforhold. Vi blev mødt med krav om at fjerne timebaserede
tillæg. Arbejdsgiverne pressede ligeledes på for forringelser på seniorområdet.
Det kom de ikke igennem med.
Kort og
godt; derfor anbefaler vi et ja
Offentlige overenskomstforhandlinger
er en ligning med mange parenteser og ubekendte. Der er mange politiske
interesser på spil ved forhandlingsbordene, og det hele foregår i en økonomisk
virkelighed, der sætter rammen om mulighederne. Denne gang har vi tillige haft
en trepartsaftale som bagtæppe, hvilket yderligere har kompliceret
forhandlingerne.
På trods af
udfordringerne står vi med et forlig, som giver pæne lønforbedringer til alle
medlemmer, indeholder resultater på flere vigtige politikområder, vinder nyt
land og lægger spor ud for fremtiden.
Samtidig
indfrier aftalen en række af de ambitioner og krav, vi gik til forhandlingerne
med, og det er i sidste ende, hvad vi skal måle overenskomstfornyelsen på.
Derfor
anbefaler den samlede hovedstyrelse medlemmerne at stemme ja ved urafstemningen.
Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening
Gordon Ørskov Madsen, Niels Jørgen Jensen, Morten Kvist Refskov, Charlotte Holm, Niels Lynnerup, Lars Søltoft Buur Holmboe, Lars Busk Hansen, Regitze Flannov, Thomas Andreasen, Jacob Svejstrup, Tine Agenskov, Marianne Giannini, Kristoffer Høyrup Sørensen, Sanne Weisbjerg Vilstrup, Kim Kirkegaard Zachariassen, Dorthe Krejlgaard, Per Lundsgaard Breckling, Mads Lerche Møller, Henrik Juul Nielsen, Katrine Fylking, Claus Hjortdal, Anneline Larsen og Gitte Mailand Jensen.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk