Lektier er en del af folkeskolens kultur og tradition. De er en del af didaktikkens genstandsfelt, som lærere må reflektere over når de efterstræber at kvalificere egen praksis. Til trods for det, var der indtil i det seneste årti ingen dansk forskning eller oversat faglitteratur om lektier. Endvidere er det ikke et indholdsområde som undervises i LG-fagene (lærerens grundfaglighed, red.) på landets læreruddannelser.

Med afsæt i dette fristes man til at efterspørge det handlingsgrundlag som lærerne står på, når det viser sig at næsten 80% af eleverne laver lektier mindst én gang om ugen?

Lektierne har ikke fulgt med skolens udvikling

Folkeskolen har gennemgået en omfattende udvikling de seneste 50 år. Der er meget der tyder på at lektieområdet ikke har fulgt udviklingen. Tendensen er ifølge norske empiriske studier, at lektier indtager den samme mekaniske og repetitive form som blev praktiseret i den sorte skole. (1)

En spørgeskemaundersøgelse med 100 adspurgte forældre understøtter denne tese. Her påpeger over 60% af de adspurgte at lektierne generelt er repeterende og mekaniske.

I 2013 kom der endelig et dansk forskningsgennembrud ved Andersen og Mikkelsen. Her konkluderede de, at der ikke en sikker sammenhæng mellem lektielæsning og elevernes faglige præstationer. Desuden påpeger deres forskningsresultater at kun lektier, der engagerer eleverne gennem undersøgende og reflekterende metoder kan øge elevernes præstationer. 

Lektiediskursen skaber ekskluderende praksis

En paradoksal tendens som viser sig i lyset af det danske forskningsgennembrud, er at udbyttet af lektielæsningen er betinget af elevernes socioøkonomiske baggrund. 

Siden inklusionsloven blev en realitet i 2012, har folkeskolen skulle; "tilgodese alle børns  læring og trivsel" (2). Dette krav må siges at være udfordret, når forældres kompetencer har direkte indvirkning på det faglige lektieudbytte hos eleverne.

Fra den blå betænkning til reformen i 2014

Kigger man i "Den blå betænkning" fra 1960, som er den eneste offentlige uddannelsesvejledning som vejleder læreren og skolen i anvendelse af lektier. Så fremgår det på side 27, at betænkningen opfordrer til at gøre op med "den gamle udenadslære". Ydermere så lægges der op til at; "De krav, der stilles, imidlertid ikke må være i overensstemmelse med elevernes forudsætninger og muligheder." (3). Med andre ord, så skal lektierne være differentieret og i princippet kunne løses alene.

Folkeskoleloven har ændret sig drastisk siden betænkningen udkom. Skolen er i højere grad rykket ind i hjemmet og af loven fremgår det at folkeskolen skal samarbejde med forældrene. Meget tyder dog på at dette samarbejde ikke er afstemt.

Et fejlafstemt skole-hjem-samarbejde

I undersøgelsen blev forældrene bedt om at uddybe deres forklaring på, hvorfor lektierne førte til frustration og gråd. I besvarelserne fremgår det at uoverensstemmelse mellem forældre og lærers arbejdsmetode er den hyppigste oversag. En forælder udtrykker:I en undersøgelse med 100 forældre, svarer næsten 90% at de har oplevet lektierne førte til gråd og frustration.

"Man lærer i dag på andre måder end vi selv gjorde som børn - alligevel forventes det at forældre kan hjælpe med de "nye" måder at lære på".

Det tyder på et samarbejde der ikke er afstemt efter forældres perspektiv, og som ikke matcher skolens krav. Ifølge ekspertgruppen ifb. med inklusionseftersynet, er dette desværre en tendens i skole-hjem-samarbejdet. De peger på at ansvaret ligger hos skolen, og at en del af løsningen er et mere differentieret samarbejde. Her må lærerne forholde sig til hvordan forskellighederne i forældrenes forudsætninger kan udnyttes så bliver en ressource for samarbejdet  (4)

Ubetinget socioøkonomisk baggrund

I spørgeskemaundersøgelsen svarede størstedelen af forældrene (56%) at kommunikation med skolen generelt, og især om at forstå læremateriale, er den primære udfordring når det kommer til at hjælpe deres børn med lektier. Holdes besvarelserne komparativt med hvad forældrene ellers svarede, så viser det sig at kommunikation anses som den største udfordring, uanset forældrenes uddannelsesbaggrund

Diagrammet beskriver sammenhængen mellem uddannelsesniveau og forældre, der i undersøgelsen havde svaret, at der enten var udfordringer ved at forstå læremateriale, eller udfordringer med kommunikation med lærer/skole.

Til trods for at tendensen viser at lektierne ikke virker hensigtsmæssigt i praksis, så mener skolelærer og forsker Adam Valeur Hansen ikke at lektier skal afskaffes. Hans gennemgang af undersøgelser på området viser at lektier kan udvikle eleverne fagligt, hvis de bliver brugt rigtigt. Derudover mener han også at lektier har andre fordele end blot det faglige (5):  De kan være med til at udvikle gode studievaner, som eleven kan bruge senere i livet. Derudover lærer eleven at strukturere sin tid, samt at lære sig selv at kende så tiden kan udnyttes bedst muligt.Lektierne skal ikke afskaffes

Den inddragne forskningslitteratur viser at lektier sagtens kan medføre øget læring. Men at diskursen skal ændres, så opgaverne er af undersøgende og reflekterende karakter. Foruden lektiernes form, så skal skole-hjem-samarbejdet kvalificeres og nytænkes.  

Hvad med skolereformen fra 2014?

Noget tyder på at den uheldige tendens er fortsat siden statusrapporten udkom i 2018. I spørgeskemaundersøgelsen viser det sig at kun 4% eleverne modtager lektiehjælp fra skolen, alt mens 94% af forældrene stadig påtager sig den komplekse pædagogiske opgave.Reformen gjorde det obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp i håb om at nedbryde den sociale arv. En statusrapport udgivet af VIVE fra 2018, viser at tiltaget ikke har haft den ønskede effekt. Det viser sig nemlig at reformen ikke har formået at løfte det faglige niveau hos elever fra socialt udsatte hjem. Endvidere konkluderer rapporten, at under halvdelen af skolerne er nået langt med at indføre reformens krav, og på nogle skoler er arbejdet gået i stå.  

Det er på tide med nytænkning

Den anerkendte skoleforsker John Hattie understreger, at forældrenes involvering i børnenes skolegang er en af de faktorer der har størst betydning for læringsudbyttet. I forlængelse heraf efterspørges muligheden for at inddrage og engagere forældrene på nye måder (6). Det er en af folkeskolens kerneopgaver de kommende år.

Hvad kan du gøre?

Listen i boksen er dedikeret til at hjælpe dig med at kvalificere læringsudbyttet næste gang du giver lektier for. Den kan anvendes som tjekliste eller inspirationsbank.

 Litteraturhenvisninger:

1. Andersen, Ida Gran og Mikkelsen, Maria Falk. Lektiearbejde . Lærer, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. København : Det nationale forskningscenter for velfærd, 2013, s. 172.

2. Undervisningsministeriet. Børne- og undervisningsministeriet. www.uvm.dk. [Online] 2012. https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/inklusion/regler-om-inklusion.

3. -. Undervisningsvejledning for folkeskolen. København : S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, 1960. 253.

4. Lau, Dorthe, Ørskov, Keld og Jensen, Rikke Englund. Udvikling af forældresamarbejde i et inkluderende perspektiv. Tidsskrift for socialpædagogik. 2018, 1, s. 61-62.

5. Hansen, Adam Valeur. Speciale - Lektier i den danske folkeskole. 2009.

6. Hattie, John. Synlig læring. s.l. : Dafolo, 2014.

7. Jensen, Vibeke Myrup, Arendt, Kasper Skou og Nielsen, Chantal Pohl. Lektiehjælp og faglig fordybelse. København : VIVE, 2018.