Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Lyt til hverdagens eksperter

Foto: Jonas Pryner Andersen
Andreas Marckmann Andreassen
Andreas Marckmann Andreassen Adm. direktør og chefredaktør
4 kommentarer
30. april 2024, kl. 06:00
4 kommentarer

Mindre ”røvkedelig” undervisning. Færre mål og mere frihed. Mattias Tesfaye lover meget med de nye læreplaner. Indtil videre er der nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til den fagfornyelse, som forhåbentlig bliver et tiltrængt opgør med de alenlange og uoverskuelige læringsmål.

Skal skolens indhold igen afhænge af private fondes velvilje?

Regeringens plan har fået kritik. Nogle kritiserer, at der ikke sidder en eneste nuværende folkeskolelærer i arbejdsgruppen. Andre at der ikke er afsat penge til projektet. For ifølge udspillet skal udviklingen og afprøvningen af de nye fagplaner realiseres inden for de eksisterende økonomiske rammer – medmindre man kan få fondspenge. Skal skolens indhold igen afhænge af private fondes velvilje?

Begge kritikpunkter er relevante og rigtige. Men man kunne også se lysere på det. Godt nok er der ingen aktive folkeskolelærere i arbejdsgruppen, men der sidder eksperter, som har overordentlig stor opmærksomhed på lærernes hverdag og vilkår. Der er også afsat god tid til projektet, som først skal træde i kraft om tre år. Skulle vi give det en chance?

Ifølge ministeriet skal de nye fagplaner ”udvikles med omfattende inddragelse af folkeskolens parter, eksperter og praktikere”. Det har vi på fagbladet Folkeskolen tænkt os at holde ekspertgruppen op på. Og her har vi brug for din hjælp.

Derfor vil jeg opfordre jer – læserne – til at skrive til os. Hvad kan de nye fagplaner løse for dig? Hvad er det vigtigste i dit fag? Hvad risikerer at blive overset, og hvad plejer at fylde for meget?

I er hverdagens eksperter og kender skolen og fagene bedst – derfor er I Folkeskolens eget kæmpestore ekspertpanel. Skriv til os på fag@folkeskolen.dk. Så vil både store og små input blive tænkt ind i vores journalistik. Det er vores fornemste opgave som folkeskolens fagmedie at sørge for, at hverdagen ikke er til at komme uden om.

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk

Vores journalistik starter i din hverdag.

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lyt til hverdagens eksperter

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS