Dansk, data og dannelse blandt emnerne for kommende folkeskole-forskningsprojekter

"Det er jo ikke alle de færdige ph.d.'er, der bliver på læreruddannelsen. Nogle går videre med deres forskning på universiteterne, andre bliver konsulenter i skolen, men vi er i hvert fald kommet væsentligt tættere på målet", fortæller professor Jeppe Bundsgaard.

Han har de seneste to år været formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som siden 2011 har bevilget cirka 12 årlige ph.d.'er inden for folkeskoleområdet.

Rådet har netop offentliggjort 12 nye ph.d.'er inden for bl.a. inklusion, integration, skrivning, køn og litteratur, datadannelse og matematik.

En ph.d.-grad er en slags forskeruddannelse. Man får et stipendiat til i tre år at bygge oven på sin kandidatuddannelse ved at arbejde med et forskningsprojekt, som afsluttes med en afhandling.

De ph.d.'er, som får stipendiater fra Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, skal både under uddannelsen og efterfølgende kunne undervise på professionshøjskolerne og indgå i forskning og udvikling på uddannelsesområdet.

I år har rådet på forhånd meldt ud, at det kunne være interessant med projekter inden for:

• Fagenes didaktik, literacy og dannelse, test og prøver

• Skoleudvikling, rammer, organisation og ledelse, herunder forældresamarbejde

• Elevers medbestemmelse, læring og trivsel, segregering og inkluderende læringsmiljøer samt social baggrund

• Uddannelse for bæredygtighed (klima, socialt, kulturelt)

• Undervisning, læring og deltagelse i en digital verden, herunder teknologiforståelse

Praksisfagligheden mangler

Men det betyder ikke, at andre folkeskolerelevante projekter ingen chance har, understreger Jeppe Bundsgaard.

Der kom over 60 ansøgninger, og efterhånden er der blevet tradition for, at de udarbejdes i samarbejde med konsortier af professionshøjskoler og universitetsfakulteter og dermed alle sammen lever op til grundlæggende forskningsmæssige kvalitetskrav.

Der kom over 60 ansøgninger, som udarbejdes i samarbejde med konsortier af professionshøjskoler og universitetsfakulteter, som bliver bedre og bedre til at sikre, at de alle lever op til grundlæggende forskningsmæssige kvalitetskrav.

"Så det er en fornøjelse at læse dem og være med til at udvælge dem", fortæller Jeppe Bundsgaard.

Han er selv forsker inden for danskfaget og ved, hvor stort og omfattende det er, men alligevel ærgrer det ham, at projekter inden for dansk og matematik i høj grad dominerer.

"Jeg kunne godt håbe på et lidt større ansøgerfelt inden for de praktisk-musiske fag - men desværre er forskningsmiljøerne blevet meget små", siger Jeppe Bundsgaard, der mener, at skolen naturligt har en tendens til at blive for akademisk.