Overenskomst
Flemming Vinther har tidligere været formand for Hærens Konstabelforening og chefforhandler på overenskomstområdet for statsansatte og senest ansat som forhandlingschef i BUPL.
Arkivfoto: Maria Becher Trier
Ny i toppen af det kommunale overenskomstforhandlingsfællesskab
1. december stopper Helle Basse efter eget ønske som sekretariatschef i Forhandlingsfællesskabet, der forhandler overenskomster på vegne af størsteparten af de kommunalt og regionalt ansatte. På et møde i Forhandlingsfællessskabet bestyrelse er det besluttet, at hendes efterfølger bliver nuværende forhandlingschef i pædagogernes forbund BUPL, Flemming Vinther.
"Fagbevægelsen har været mit liv i mange år, og min nye rolle er drømmejobbet, hvis det er forhandlingsområdet man 'tænder på' – og det gør jeg. Jeg gælder mig helt vildt til at starte , og i fællesskab med et kompetent sekretariat og et stærkt FS-hold, at levere det bedst mulige afsæt for vores politikere og medlemsorganisationer ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2026, og selvfølgelig også i alle de drøftelser, arbejdsgrupper og forhandlinger som ligger i overenskomstperioden". skriver han på LinkedIn.
"Min tid i BUPL har været en fantastisk tid, og udover at jeg har lært vildt meget, så vil jeg altid bære mindet om ambitiøse og engagerede politiker og vanvittigt dygtige kollegaer med mig på min videre vej".