Skolemad

Danmarks eneste kommunale ordning med gratis skolemad kommet i problemer

Hele landet har kigget mod Læsø Kommune i Kattegat, hvor kommunen selv havde fundet pengene til at give alle elever på skolens gratis skolemad. Men nu er ordningen kommet i problemer. For Hotel Nygaard på Læsø har netop meddelt kommunen, at det på grund af økonomiske udfordringer ikke kan levere det daglige måltid til Læsø Skoles 120 elever.  

"Det er vi utrolig ærgerlige og kede af over. Vi har været fantastisk glade for samarbejdet med Hotel Nygaard, så det var en trist melding at få", siger kommunaldirektør Kurt Bennetsen til Nordjyske. 

Lige nu har kommunale køkkener på Læsø Plejehjem og Læsøfærgen taget over, og dernæst skal ordningen i udbud. 

Nordjyske.dk: "Gratis skolemad på Læsø gik landet rundt - nu er ordningen i fare"