Indkomst
Foto: Istock
Det får du og samfundet ud af læreruddannelsen
3,7 millioner kroner. Det er, hvad den enkelte får ekstra at forbruge for over livet ved at gennemføre en læreruddannelse frem for at være ufaglært. Men Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i en ny analyse også kigget på, hvad den enkeltes uddannelse giver af samfundsmæssig gevinst ved at sammenligne livsindkomsten for personer med en given uddannelse med personer med en tilsvarende social baggrund. Og så bliver gevinsten en smule større, nemlig 3,8 mio. kr. Selvom for eksempel social- og sundhedsuddannede tjener væsentligt mindre end lærere, er gevinsten for samfundet meget større - 7,5 mio. kr. - fordi ruppen af ufaglærte med lignende baggrundskarakteristika som social- og sundhedsmedarbejdere har en relativt svag arbejdsmarkedstilknytning.
AE.dk: "Uddannelse betaler sig: Samfundet vinder 7,5 mio. kr. ved at uddanne en social- og sundhedsmedarbejder"