Citat

Michael Ziegler langtidssygemeldt

Offentliggjort Sidst opdateret

Borgmester i Høje-Taastrup og topforhandler for de kommunale arbejdsgivere ved overenskomstforhandlingerne, Michael Ziegler, har fået konstateret akut leukæmi.

"Jeg har skrantet på det seneste, og nu ved jeg hvorfor. Det jeg troede var en lungebetændelse, viser sig at have en dybereliggende og mere alvorlig baggrund. Jeg har akut leukæmi. Og på mandag starter jeg behandling med kemoterapi. Foran mig ligger nogle rigtig hårde måneder, hvor jeg kommer til at tabe både hår og vægt og ja i det hele taget ligne en skygge af mig selv", skriver han på Facebook. Han fortæller, at lægerne forventer, at han skal være i behandling og dermed sygemeldt i cirka et halvt år.