Fri- og privatskoler
Joshua blev smidt ud af kendt privatskole:
Råd vil sikre bedre procedure
Børnerådet anbefaler noget helt nyt. Det
Billund-baserede statsråd vil nemlig gøre det langt sværere for fri- og
privatskolerne at smide elever ud, skriver Sjællandske Medier.
- Elever på en folkeskole har en bedre
retssikkerhed end elever på en fri grundskole. Det, så vi gerne, blev ændret,
så beslutning om udskrivning af en elev på en fri grundskole var underlagt
samme krav til notatpligt, partshøring, begrundelse og klageadgang, skriver
Bente Boserup, forperson Børnerådet, i en mail til Sjællandske Nyheder.
Der har været flere sager, hvor børn er
blevet bortvist fra fri- og privatskoler med kort eller ingen varsel og/ eller
på baggrund af konflikt mellem skole og forældre. Sagerne har fået folketingets
Ombudsmand til at fastslå, at børns ret til at blive hørt og inddraget også
gælder for elever på fri- og privatskoler for at sikre barnets tarv.
Beskeden overtrædelse
Det er dog ikke en anbefaling, som Camilla og Raf Andersson genkender fra
virkeligheden. I slutningen af september blev deres to sønner, Joshua og
Josias, smidt ud af den anerkendte privatskole Sct. Joseph i Ringsted,
angiveligt på baggrund af en beskeden overtrædelse af sengetiden på en
lejrskoletur. Familien har senere forsøgt at få svar fra skolen, men ledelsen vil hverken
uddybe overfor dem eller Sjællandske Nyheder.
sn.dk: "Joshua blev smidt ud af kendt privatskole: Råd vil sikre bedre procedure"