Skolepatrulje

Gedved-elever tager sig af de små i morgentrafikken

"Skolepatruljen på Gedved Skole går den ekstra mil, når de tager imod særligt de yngste elever i forbindelse med Kys og Farvel, når forældre i en travl hverdag skal aflevere børn i skole. Forældrene kan blive i bilen, mens rollemodellerne i skolepatruljen sørger for, at de mindste elever får en god start på skoledagen", fortæller Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik, der netop har udpeget skolepatruljen på Gedved Skole i Horsens Kommune er kåret som Årets Skolepatrulje.

"Vi har fået næsten 1800 nomineringer, og det vidner om, hvor mange dygtige skolepatruljer der er i Danmark. Men Gedved Skole havde alligevel lige det ekstra, der gjorde dem til en meget fortjent vinder af Årets Skolepatrulje", siger Mikkel Klausen, chef for uddelinger i LB Forsikring og del af dommerkomiteen i Årets Skolepatrulje i en pressemeddelelse.