Fonde

Til næste år åbner Life Fonden et laboratorium på professionshøjskolen Absalons campus i Vordingborg, hvor skoleelever og lærerstuderende skal l eksperimentere med naturvidenskab og teknologi.

Sidste år gav fonde godt en halv milliard til grundskoleområdet i Danmark

Planen om en kortlægning af private fondes bevillinger til grundskoleområdet blev skrinlagt. Men mediet Fundats har fået Danmarks Statistik til at gennemføre en særkørsel, som tyder på, at danske fonde sidste år gav 567 millioner kroner til grundskolen i Danmark.

I 2021 slog fondenes skoleuddelinger rekord med 794 millioner kroner, og i 2022 lå bevillingerne ifølge et estimat fra Danmarks Statistik på 750 millioner kroner, skriver mediet.

“Vi skal se fondene som en værdifuld samarbejdspartner, der på en bredere palet end bare økonomisk kan bidrage til samfundsudviklingen. Det synes jeg, vi skal finde en model for at kunne udnytte bedre, end vi gør i dag", har formand for Folketingets finansudvalg Simon Kollerup (S) tidligere sagt til mediet, og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har givet udtryk for, at det er oplagt at have en dialog med fonde, virksomheder og foreningsliv om, hvordan de kan bidrage til folkeskolen.

Fundats.dk: "Fondene uddeler over en halv milliard til danske skoler"